Nr. 9: Serviceeftersyn af revisoruddannelsen

Af Kurt Gimsing og Charlotte Jepsen

”Den gamle revisor er yt”. Sådan lød overskriften i artikler i flere af Berlingske medier i begyndelsen af 2009. Overskriften dækker over det faktum, at den alvidende revisor ikke længere findes. De fleste revisorer bliver hurtigt i deres karriereforløb i et eller andet omfang specialiseret inden for afgrænsede områder. Dels som følge af strategiske valg, de pågældende foretager, dels på grund af ”tilfældigheder” i klientporteføljens sammensætning.

Den udvikling må forventes at fortsætte og forstærkes de kommende år. Revisions- og regnskabsstandarderne er så omfattende og lovgivningen så dynamisk og kompleks, at mange ydelser allerede i dag bliver leveret som subspecialer – også hos de mindre revisionsfirmaer.

Det er vigtigt, at revisoruddannelsen er tilpasset den virkelighed og hverdag, som revisorerne bevæger sig i. Den stigende kompleksitet i regelsættet og den hastighed, hvormed ny lovgivning kommer til, bør derfor afspejles i såvel uddannelse som eksamen. EU reglerne foreskriver en række basale kompetencer, som godkendte revisorer skal mestre. Danske statsautoriserede revisorer er i dag generelt underlagt strengere krav til deres kompetenceniveau end andre revisorer i EU. Spørgsmålet rejser sig derfor, om alle revisorer fortsat skal uddannes til at være specialister i alt lige fra f.eks. IFRS og transfer pricing til skattefri virksomhedsomdannelser og virksomhedsskatteordningen, eller man skal lade den nuværende uddannelse erstatte af f.eks. en basisuddannelse, hvor man bygger et speciale ovenpå. Det kan være som specialist inden for ét af områderne børsnoterede selskaber, SMV, finansielle virksomheder eller offentlig revision.

Er det f.eks. hensigtsmæssigt, at en revisor, der udelukkende arbejder med f.eks. SMV-segmentet, og som ønsker at blive ved med det, som et nødvendigt led i sin forberedelse til SR-eksamen bruger betydelige ressourcer på at læse myriader af særregler for børsnoterede selskaber, internationale koncerner, finansielle virksomheder, offentlige institutioner og andre specialer. Samfundet og den pågældende revisor er måske bedre tjent med, at revisoren fokuserer på det, der er relevant for en SMV-revisor på bekostning af nogle af de andre områder. Tilsvarende betragtninger kan selvfølgelig gøres gældende for de øvrige specialer.

Mange har fremhævet revisoruddannelsen som en effektiv rekrutteringsbarriere udenfor branchen. Uddannelsen er meget lang – i gennemsnit ti år – hvilket skræmmer mange fra at gå i gang. I lyset af den generelle knaphed på kvalificerede medarbejdere er det en reel udfordring for branchen, at der uddannes for få revisorer. Uddannelsesforløbet har også en betydelig effekt på problemerne med at fastholde medarbejderne, herunder det betragtelige frafald af kvinder. Måske har revisionsfirmaerne ikke været gode nok til at tilpasse arbejdsforholdene til det almindelige kønsrollemønster herunder det faktum, at det er kvinderne, der føder børn. SR-uddannelsen er derfor en særlig barsk cocktail for mange kvinder.

Vi må som stand også forholde os til det faktum, at der er et ydre pres for specialisering inden for visse dele af revisorernes arbejdsfelt. Det gælder f.eks. revision af finansielle virksomheder, hvor spørgsmålet om certificering har været drøftet i forbindelse med bankpakkerne, men også revisionen af offentlige institutioners regnskaber har været nævnt.

Revisionspligtens liberalisering kan også få alvorlige konsekvenser for uddannelsen. Hvis regeringen kommer igennem med sit forslag om at lempe revisionspligten for virksomheder med en nettoomsætning på op til 72 mio. kr. vil en del revisionsvirksomheder næppe kunne uddanne revisorer. Uddannelsen som revisor er en kombination af teori og praksis. Hvis det praktiske element forsvinder, så mister uddannelsen sin værdi, fordi det praktiske håndværk er en meget væsentlig del af uddannelsen.

FSR mener, at der er behov for at give revisoruddannelsen et serviceeftersyn. Men det skal ske uden at gå på kompromis med det høje faglige niveau, der er de statsautoriserede revisorers varemærke, og tiderne er vel heller ikke til, at der generelt kan slækkes på kompetenceniveauet.

Derfor sætter vi revisoruddannelsen til debat. Vi vil gerne være med til at sikre en nuanceret debat om den fremtidige revisoruddannelse. Skal vi fastholde den nuværende form eller skal FSR arbejde for at tilpasse og modernisere uddannelsen? Og hvilke tilpasninger taler vi i givet fald om? Startskuddet lyder ved en konference den 4. september 2009 i København. Vi opfordrer alle til at tage del i debatten. Både ved konference og efterfølgende, hvor revisoruddannelsen vil være et fast tema på foreningens website, www.fsr.dk.