Godt nyt til revisorbranchen og virksomhederne

DebatKommentar, 10. august

Ny erhvervskandidat skaber bedre kobling mellem uddannelse og erhvervsliv

Sommerferien er ved at være slut, skolerne er så småt begyndt og Folketingets partier har taget hul på deres sommergruppemøder. Det sidste er startskuddet til den politiske sæson, som for revisorbranchens vedkommende begynder med et lovforslag fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind om en ny erhvervskandidatordning, hvor de studerende får fire år til at gennemføre deres kandidatuddannelse mod, at de samtidig har et erhvervsarbejde sideløbende med studiet.

I FSR – danske revisorer og revisorbranchen hilser vi ministerens forslag velkommen. Vi har, siden fremdriftsreformen blev indført, efterlyst større fleksibilitet i kandidatuddannelsen, som kan skabe en bedre kobling mellem uddannelsessystemet og erhvervslivet.

Vores begejstring for erhvervskandidatuddannelsen bygger på de gode erfaringer, vi har i revisorbranchen med at kombinere uddannelse med praktisk arbejde. Resultatet har været kandidater af stor værdi for branchen, hvilket blandt andet afspejles i en meget lav ledighed for cand.merc.aud.´erne og pæne livsindkomster.

Der skal være parløb mellem universiteterne og virksomhederne – ikke parallelle forløb. Det vil styrke koblingen og relevansen af uddannelserne i forhold til virksomhederne. Universiteterne er i høj grad indrettet på at skulle være ”kuvøse til det sublime”, og det er helt klart vigtigt for samfundet, at vi har stærke forskningsmiljøer. Men mange kandidater er længe under vejs. Det er ikke usædvanligt, at kandidaterne er sidst i tyverne, når de stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet for første gang. Det er alt for sent.

En tættere kobling til virksomhederne kan også være en vej til at bringe uddannelserne tættere til den teknologiske udvikling. Ikke at de unge ikke er teknologiparate - det er de så absolut. Men de teoretiske metoder følger ikke altid med teknologien. Så i forhold til den teknologiske udvikling kunne en tættere kobling mellem uddannelserne og virksomhederne være med til at sikre, at den viden, de studerende bringer med fra universitetet ikke er forældet eller står alene.

Som sagt, vi er meget positive overfor en erhvervskandidatordning. Der er imidlertid et par mindre skønhedspletter i det foreliggende lovudkast, som efter vores vurdering kan udgøre en hindring for, at ordningen bliver den succes, som både universiteter, erhvervsliv og vi håber på.

Det er den del, der handler om de studerendes retskrav på at blive optaget på en kandidatuddannelse. Det retskrav mister de, hvis de søger og får afslag på at blive optaget på den tilsvarende erhvervskandidatuddannelse. Det kan være en barriere for nogle studerende og afholde dem fra at søge en erhvervskandidatuddannelse. Derfor foreslår vi, at de studerende bibeholder deres retskrav på den ”traditionelle” kandidatuddannelse, selvom de søger en erhvervskandidat og får afslag.

Det er vores ønske, at erhvervskandidatuddannelsen af de grunde, der er nævnt, vinder udbredelse og bliver set som en attraktiv mulighed for, at de studerende på et tidligt tidspunkt kan få kontakt til virksomhederne og få afprøvet teorien i praksis.

Der er grund til at rose uddannelses- og forskningsministeren, som med lovudkastet og sine overvejelser om at genindføre filosofikum har vist, at han har blik for, at universiteterne både skal kunne rumme det sublime forskningsmæssige og kunne udklække kandidater til erhvervslivet, som er klædt på og parate til arbejdsmarkedet.


Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198