Regeringens kontroludspil bidrager til bedre gennemsigtighed

DebatKommentar, 24. august

SkatKvalitet

I Danmark har vi et sundt og ordentligt erhvervsliv med et i international sammenhæng lavt niveau for korruption og besvigelser. Det skyldes ikke mindst, at der i reguleringen af erhvervslivet har været lagt stor vægt på at skabe gennemsigtighed om virksomhedernes økonomiske og finansielle forhold. Det er helt naturligt al den stund, at en meget stor del af de danske virksomheder drives i selskabsform med begrænset hæftelse for ejerne.

Historisk har revisionspligten været grundstammen i den gennemsigtighed. Myndighederne har med de reviderede regnskaber haft validerede informationer om virksomhedernes finansielle forhold og en uafhængig tredjemands underskrift på, at virksomhederne overholder lovgivningen. Man kan kalde det en slags grundregistrering og -kontrol af virksomhederne.

Det forhold er grundlæggende ændret. I dag er der 30.000 virksomheder, som indsender regnskaber, hvor der ikke har været en revisor inde over, og hvor offentligheden ikke kan være sikre på, at de informationer om virksomhederne, der ligger på myndighedernes hjemmeside er korrekte. I FSR – danske revisorer har vi ved en simpel stikprøve fundet regnskaber, som var decideret fejlagtige og misvisende. Hvor meget orden er der mon i skatteforholdene i sådanne virksomheder?

Det er en helt ny situation, som myndighederne efter vores opfattelse ikke har været forberedte på. Fokus har været på at reducere byrderne på virksomhederne, uden at man har overvejet, hvad prisen ville være i form af nye byrder på dem, der bruger regnskaberne og statskassen.

Derfor er der grund til at kvittere for Skatteminister Karsten Lauritzens udspil til en stærkere og mere intelligent skattekontrol. Ministeren erkender, at kontroltrykket er for lavt og regelefterlevelsen for svag, og at man derfor er nødt til at styrke kontrollen med registreringen af virksomhederne, brug af tredjepartsindberetninger og digitale stopklodser.

Fundamentet for en styrket skattekontrol er faktisk tilstede, netop fordi vi historisk har haft en omfattende grundregistrering af virksomhederne. Det risikerer at krakelere, hvis virksomhederne systematisk vælger ikke at få en uafhængig tredjemand til at gennemgå deres regnskab, inden de indsender det til Erhvervsstyrelsen.

Det er ikke fordi, jeg argumenterer for at genindføre revisionspligten. Men myndighederne skal være opmærksomme på, at gennemsigtigheden og grundlaget for at føre kontrol er blevet kraftigt udvandet over de seneste år, hvilket har den paradoksale konsekvens, at det år for år bliver dyrere for myndighederne – og dermed skatteborgerne – at få rettet op på problemerne. Og regningen ender som bekendt hos de lovlydige.

Behovet for at lovgive om, at virksomhederne skal oplyse om ejerforholdene er en første påmindelse om, hvilke udfordringer, der ligger i, at virksomhederne kan flyve under radaren. Både politikere og myndigheder kan godt forberede sig på, at der vil være behov for langt flere sådanne tiltag i den kommende tid, hvis ikke udviklingen, især i forhold til snydere og konkursryttere, skal glide dem af hænde.

Skatteministeren har derfor fat i noget af det rigtige med sit kontroludspil. Et udspil, som er det første store skridt i årevis til at tage hånd om de mange forudsigelige udfordringer, der opstår, når virksomheder meget let kan gå helt uden om revisor og under radaren. Ministeren har lyttet til FSR - danske revisorer og revisorerne, og vi ser frem til at spille konstruktivt med i forhold til disse nye indsatser.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198