Nye principper for digitaliseringsparat lovgivning bør suppleres med obligatorisk byrdetest af nye offentlige IT-løsninger

DebatKommentar, 18. januar

Værdien af revisionDigitale regnskaber

Et bredt flertal af Folketingets partier har i denne uge indgået en politisk aftale om at gøre ny lovgivning mere enkel og klar til en digital virkelighed. Det er en stærk ambition, og det vil vi gerne kvittere for. Ambitionen bør imidlertid ikke stoppe ved porten til Folketinget. I en situation hvor en stor del af lovgivningen sker gennem bekendtgørelser og vejledninger, og hvor de offentlige IT-systemer ofte er mere bebyrdende end paragrafferne i den bagvedliggende lovgivning, er det vigtigt, at ambitionen udstrækkes til også at gælde de ministerier og styrelser, som udmønter landets love.

Det er syv stærke og relevante principper Folketingets partier har givet håndslag på at ville lade være styrende i lovgivningsarbejdet. Klar og enkelt lovgivning, som understøtter digital kommunikation med borgere og virksomheder, som hænger sammen på tværs af ministerier og myndigheder, og som anvender den eksisterende offentlige IT-infrastruktur, vil uden tvivl bidrage til at reducere bureaukratiet og gøre det lettere at være borger og virksomhed. Det er vigtige pejlemærker for lovgivningsarbejdet, som vi bakker op om.

Forudsætningen for, at politikernes ambition kan realiseres, er imidlertid, at de offentlige IT-løsninger er brugervenlige og har en tilfredsstillende funktionalitet. Det er både på papiret og i den praktiske implementering, at lovgivningen skal kunne bestå digitaliseringsprøven, og vi må desværre konstatere, at det halter, når det kommer til den praktiske del af øvelsen.

Flere års offentlig digitalisering har i mange situationer ikke gjort hverdagen nemmere for virksomhederne. Tværtimod, så skal der indberettes flere oplysninger til det offentlige, løsningerne er ikke altid brugervenlige, det er blevet mere tidskrævende og der er stadig mange oplysninger, der skal indberettes to gange. Det viser en analyse, vi har foretaget i 2017 blandt foreningens medlemmer, som er tæt på virksomhederne og hjælper dem i dagligdagen.

Et grotesk eksempel på, at reguleringen tager overhånd i den praktiske implementering, er selskabsselvangivelsen, som ved digitaliseringen voksede fra fire til 11 sider – formentlig fordi der lige var nogle oplysninger, som myndighederne synes, det var rart at have. Det er ikke brugervenlig digitalisering med borgere og virksomheder i centrum. Det er besværlig digitalisering med det offentlige i centrum. Og paradoksalt nok har det intet med den bagvedliggende lovgivning at gøre.

I tillæg til Folketingets beslutning om at gøre det obligatorisk at vurdere, om ny lovgivning er digitaliseringsparat, så bør der derfor også være obligatorisk byrdetest, når nye offentlige IT-løsninger lanceres. Et er, at det offentlige skal hente gevinster ved digitalisering – det er rimeligt. Men det skal virksomhederne også, hvis det skal give mening.
Det bør være et pejlemærke for politikerne at sikre, at samfundet som helhed kan høste gevinsterne ved ny teknologi. Derudover bør der være et skarpt fokus på, at de politiske intentioner med lovgivningen ikke tilsidesættes, fordi det er vanskeligt at få de offentlige IT-løsninger til at spille.

Når det er sagt, så er der grund til at glæde sig over, at et bredt flertal i Folketinget har givet håndslag på en ambition om at sikre enkle, klare og digitaliseringsparate regler. Aftalen træder i kraft den 1. juli 2018, og det bliver spændende at se, hvordan det politiske system vil undgå undtagelser og særregler i lovgivningen fremover. Et kig på skattelovgivningen givet et praj om omfanget og karakteren af den udfordring.

Kontakt

  • Charlotte Jepsen

    Administrerende direktør

    3369 1098
    4193 3198

Nyheder om værdien af revision og digitale regnskaber