Den svenske rigsrevision anbefaler den svenske regering at genindføre revisionspligten

DebatKommentar, 4. januar

RevisionKvalitetVærdien af revision

Kort før årsskiftet landede en redegørelse fra den svenske rigsrevision på de svenske politikeres bord med en klar konklusion om, at ulemperne ved at have afskaffet revisionspligten for de mindre virksomheder overstiger fordelene. Den svenske rigsrevision anbefaler på den baggrund den svenske regering at genindføre revisionspligten. Læs den svenske rapport her.

I lyset af, at op mod halvdelen af selskaberne herhjemme har fravalgt revision, bør det overvejes at foretage en tilsvarende undersøgelse af gevinster og omkostninger ved, at vi i Danmark har fritaget de mindre virksomheder for revisionspligt. I den forbindelse er det i øvrigt interessant, at man har valgt det uafhængige organ, Riksrevisionen, til at gennemføre analyserne i Sverige. 

Konklusionerne i den svenske redegørelse er klare:

  • Der har ikke været bedre vækst og lønsomhed i de virksomheder, der har fravalgt revision – tværtimod.
  • Regnskaberne er blevet mere fejlbehæftede og dermed mindre retvisende.
  • Flere virksomheder i brancher med høj risiko for økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse har fravalgt revision.
  • De berørte myndigheder har ikke kunnet kompensere for de negative konsekvenser af at afskaffe revisionspligten.

Konklusionerne fra den svenske rigsrevision er ikke overraskende. Adskillige analyser (blandt andet foretaget af FSR – danske revisorer) har dokumenteret, at det ikke nødvendigvis gavner virksomhedernes bundlinje at fravælge revision. I mange tilfælde vil manglende revision af regnskabet betyde ekstra krav om sikkerhed eller en højere rente på finansieringen. I forhold til økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse er der også rigelig dokumentation herhjemme for, at regelefterlevelsen er ringere blandt de virksomheder, der har fravalgt revision. Det gælder for eksempel i forhold til fejl i skatteopgørelsen eller decideret skattesnyd.

Rapporten fra den svenske rigsrevision bør give anledning til, at politikerne herhjemme overvejer, hvordan man kan øge regelefterlevelsen ved at give markante fordele til de virksomheder, der lader sig se over skulderne af en uafhængig tredjemand eller på anden måde dokumenterer, at de har ”orden i penalhuset” og lever op til ”good citizenship”. En positiv ”nudging-strategi” med det klare sigte, at det skal kunne svare sig at opføre sig ordentligt, som et konstruktivt alternativ til at skabe incitamenter gennem sanktioner og straf. Er udfordringen, at nogle virksomheder unddrager sig skat, jamen så bør myndighederne tilgodese de virksomheder, der eksempelvis aktivt tilvælger det nye moms- og skattetjek.

Fritagelsen af de mindre virksomheder for revisionspligt har været drevet af et politisk ønske om at forenkle reglerne og lempe byrderne, uden at der har været foretaget nogen egentlig analyse af pro et contra. Det taler for, at vi også herhjemme foretager en grundig analyse af fordele og ulemper ved at fritage virksomheder for revision. Det vil kunne danne grundlag for, at myndigheder, erhvervsliv og revisorbranchen kunne være fælles om at fremhæve nogle af de faldgruber, der kan være, når der ikke længere er revision og herunder gøre en fælles indsats for, at det bliver tydeligere, hvornår virksomheder bruger revisorer eller ej.

Det handler ikke om at være for eller imod revisionspligt. Det handler om at finde det rette niveau for regulering, som sikrer en samfundsøkonomisk sund balance mellem regelforenkling og regelefterlevelse.