13.01.2012
Ansøgningsskema til Danica Prisen 2012
MedlemsnyhedEr du årets skarpeste cand.merc.aud.'er i 2012? Så ansøg om Danica-Prisen 2012 og få hæder og priser på op til 30.000 kr.
RegnskabRevisionUddannelse Har du skrevet kandidatafhandling inden for revision eller eksternt regnskabsvæsen? Fik du 10 eller 12 for din opgave? Så er du måske den velfortjente vinder af årets Danica Pris.
FSR – danske revisorer uddeler i samarbejde med Danica Pension hvert år i alt 60.000 kroner til de dygtigste, færdiguddannede cand.merc.aud.’er. 1. prisen er på 30.000 kroner, 2. prisen på 20.000 kroner og 3. prisen på 10.000 kroner.
Danica Prisen uddeles til kandidatafhandlinger på cand.merc.aud.-studiet, der er skrevet inden for revision eller eksternt regnskabsvæsen. Din kandidatafhandling skal skille sig ud, udvise en særlig høj kvalitet og have opnået karakteren 10 eller 12.
Alle, der er blevet eller bliver cand.merc.aud.’er i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012, kan indstilles til årets Danica Pris.
Ansøgningsfristen er mandag d. 9. juli 2012.
Ansøgningen indsendes pr. e-mail til Dorrit Reppien på dor@fsr.dk. Sammen med ansøgningen indsendes problemformulering og indledning i en samlet pdf-fil, afhandlingen i en pdf-fil og vejleders udtalelse i en pdf-fil.
Danica Prisen 2012 afholdes fredag d. 21. september 2012 kl. 16.30 med efterfølgende festmiddag på Nimb i Tivoli.
Download ansøgningsskemaet til Danica Prisen 2012 her.

Kandidater, der tildeles enten 1., 2. eller 3. prisen, er forpligtede til at skrive en artikel til et af FSR - danske revisorers medier, fx. INSPI. FSR - danske revisorer har ret til at udgive 1. prisvinderens opgave i bogform. I tilfælde af, at foreningen vælger at udgive en bog, bortfalder kravet om, at prisvinderen skal skrive en artikel.
Navnet på vinderne vil blive offentliggjort i minimum et af FSR - danske revisorers medier, fx. INSPI.
| Sidste års 1. pris gik til Kristian Rath Petersen for afhandlingen Den regnskabsmæssige behandling af aktiebaseret vederlæggelse i aflønningsforhold.
Læs Kristians artikel Medarbejderaktieoptioner, der er baseret på hans kandidatafhandling i INSPI nr. 12/2011.
2. prisen gik til Anders Juhl for afhandlingen Revisorskift...
3. prisen gik til Christina Degn Christensen og Dorte Thomsen for afhandlingen Corporate Social Responsibility...
|