Etikudvalget

Medlemmer
Sven Carlsen, formand
Peter Birkholm Laursen
Fin Tomy Nielsen
Henning K. Nielsen
Carsten Høi Hansen
Anders Bjerglund Andersen
Jørgen Valther Hansen

Lisbeth Kjersgaard, sekretær
Ole Steen Jørgensen, sekretær

Etikudvalgets vedtægtsmæssige grundlag:
§ 27.
Bestyrelsen nedsætter et etikudvalg bestående af op til 7 medlemmer, hvis opgave det er at rådgive bestyrelsen og via denne på generel eller konkret foranledning at initiere en debat blandt medlemmerne eller eventuelt i offentligheden om etiske spørgsmål.

Kommissorium for Etikudvalget
Etikudvalget, der er nedsat af bestyrelsen i henhold til FSRs vedtægters § 27 består af 7 medlemmer. Udvalgets formand udpeges af bestyrelsen.

Etikudvalget har til opgave, i fornøden koordination med bestyrelsen,

  • at rådgive og besvare generelle og konkrete forespørgsler fra bestyrelsen, herunder at behandle forespørgsler rettet til bestyrelsen fra såvel medlemmer som omverdenen, om etiske spørgsmål,
  • at igangsætte debat vedrørende spørgsmål af etisk karakter blandt foreningens medlemmer og i revisionsfirmaerne,
  • at holde sig løbende orienteret om den internationale udvikling inden for udvalgets område, og af egen drift - efter behov - tage etikspørgsmål op til debat,
  • at initiere til offentlig debat om etiske tvivlsspørgsmål under iagttagelse af omverdenens forventninger til revisorstanden,
  • at sikre, at etiske holdninger og værdier også i fremtiden spiller en væsentlig rolle i revisorstanden, samt at søge at påvirke medlemmerne til at disse etiske normer efterleves i den enkeltes hverdag.

Etikudvalget kan efter egen vurdering rette henvendelse til medlemmer om mulige etiske problemstillinger. Sådanne henvendelser kan for eksempel være begrundet i offentlig omtale eller i henvendelse fra andre medlemmer.

Etikudvalgets rolle vil være vejledende i forhold til medlemmerne af FSR.

Etikudvalget træffer således ikke afgørelser i forhold til medlemmer, men kan indbringe eventuelle etiske forhold for bestyrelsen, som tager stilling til, om der skal iværksættes skridt i forhold til medlemmer, herunder eventuel indbringelse for Responsumudvalget eller Revisornævnet. 

 

Kontakt

  • Ole Steen Jørgensen

    Chefkonsulent - cand.merc.aud.

    3369 1026
    4193 3126