Uddannelsen


Cand.merc.aud. er ofte blevet kaldt "revisoruddannelsen". Det er en halv sandhed. Uddannelsen åbner for mange andre muligheder. Som færdig cand.merc.aud har du en bred økonomisk og erhvervsjuridisk uddannelse, der ruster dig til at varetage en lang række forskellige, økonomiske og ledende funktioner i mange virksomheder inden for eksempelvis finansverdenen, IT-branchen, revisor- og konsulentbranchen.

Cand.merc.aud. er teori - oplevelser er praksis!

Den seneste modernisering af cand.merc.aud-studiet trådte i kraft 1. september 2001. En væsentlig årsag til reformen er, at man ønsker at imødegå kritikken om, at uddannelsen er gammeldags - såvel i forhold til andre økonomiske uddannelser som i forhold til den moderne revisors arbejdsopgaver.

Derfor skæres der ned på de fire obligatoriske fag (revision, regnskab, skatteret og erhvervsret) til fordel for valgfag. De enkelte uddannelsessteder bestemmer selv, hvilke valgfag de ønsker at udbyde, samt hvor store disse skal være i forhold til de obligatoriske fag.

Reformen betyder, at man får en cand.merc.aud.-uddannelse, som i højere grad er tilpasset den moderne revisors alsidige dagligdag, samtidig med, at den større bredde i uddannelsen giver rige muligheder for også at anvende den til at søge mange andre stillinger end lige netop revisor.

Hvis du overvejer at søge ind på cand.merc.aud.-uddannelsen, vil det være en god idé at tage direkte kontakt til uddannelsesstederne, eftersom ikke alle har fået de nyeste ændringer med på deres hjemmeside.

Vejene til cand.merc.aud er mange. Med en grunduddannelse som student, HH'er, HF'er, HTX'er kan du læse HA eller HD, hvorefter du kan søge om optagelse på cand.merc.aud. Efter afsluttet eksamen følger 2-4 års praktik, hvorefter du har mulighed for at opnå din statsautorisation.

bliv-revisor.dk kan du læse mere om uddannelsen og få et bedre overblik over hele studieforløbet. Har du i øvrigt spørgsmål til uddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte foreningen.

Kontaktperson hos FSR

Judith Skou

Underdirektør, statsautoriseret revisor
3369 1049
Lars Gielstrup - Uddannelseschef

Lars Gielstrup

Uddannelseschef
3369 1093