Server kursus

Kursusbeskrivelse - Server kunder

Dag 1: Opsætning og integration med økonomisystem og Lotus Notes
Dette kursus henvender sig til den eller de personer, der skal administrere Revimentor i fremtiden (dog max 3 personer). Undervisningen foregår på kundens egne maskiner.
På dette kursus opsættes og konfigureres kundens Revimentor database, så den er klar til brug. Deltagerne lærer bl.a. at oprette brevskabeloner og opdatere den faglige manual. Revimentor gøres klar til integration af stamoplysninger fra kundens økonomisystem, og du får hjælp til at importere kundedata fra økonomisystemet.
Efterfølgende, får alle medarbejdere en gennemgang i brugen af deres Lotus Notes klient, og får gennemgået, hvordan man opretter kunder og kontaktpersoner inde i Revimentor.

Kurset tæller 4 timer til obligatorisk efteruddannelse i kategorien 'Revision og erklæringer'. 

Dag 2: Dokumenthåndtering, Opgavestyring og dokumentation
Der vil blive stillet en pc til rådighed til hver enkelt kursist – max. 8 deltagere pr. kursus. Undervisningen vil foregå som HandsOn i et lukket Lotus Notes og Revimentor miljø.
Om formiddagen lærer kursisterne at oprette kunder, kontaktpersoner, sagsår med videre. Der vil blive gennemgået hvordan Revimentor kan bruges til dokumenthåndtering og skriftlig kommunikation - f.eks. hvordan oprettes og journaliseres et brev. Det samme med e-mails.  
Om eftermiddagen bliver der undervist i, hvordan en kundeaftale og en uafhængighedsvurdering oprettes. Der bliver gennemgået hvordan arbejdsopgaverne genereres, og hvordan, der arbejdes med opgaverne i forbindelse med dokumentation af revisors arbejde.

Kurset tæller 4 timer til obligatorisk efteruddannelse i kategorien 'Revision og erklæringer'. 

Dag 3: Revision og review
Kurset foregår som præsentationsundervisning, med fælles gennemgang på lærred eller skærm, hvor der især vil blive fokuseret på løsning og dokumentation af en revisions- og reviewopgave i Revimentor - det lige fra oprettelse og tilpasning af kundeaftalen til udfyldelse af de forskellige arbejdspapirer, som dokumentation for revisors arbejde
Sidst på dagen vil kunden fysisk blive hjulpet i gang med at få oprettet og tilpasset kundeaftaler og uafhængighedsvurderinger i kundens eget system.
På kurset vil der blive lagt stor vægt på det revisorfaglige indhold.

Kurset tæller 8 timer til obligatorisk efteruddannelse i kategorien 'Revision og erklæringer'. 

Dag 4: Opfølgning 
Kunder der har et behov vil få tilbudt dette opfølgningskursus, der strækker sig over en halv dag. Kurset kommer til at forløbe, at en underviser kommer ud i revisionsvirksomheden og gennemgår de elementer, som kunden gerne vil have repeteret. Der vil også mulighed for at få gennemgået funktioner i Revimentor, som ikke betegnes for at være basale, og som der derfor ikke er blevet undervist i tidligere.

Undervisningen vil komme til at foregå på revisionsvirksomhedens eget Revimentor system.

Kurset tæller 4 timer til obligatorisk efteruddannelse i kategorien 'Revision og erklæringer'.