Cybertruslen er her nu!

Faglig nyhedDen europæiske tænketank Bruegel har netop offentliggjort en rapport, som viser, at cybertruslen er her nu, samt at cyberangreb har store konsekvenser for virksomhederne.

CybersikkerhedOm revisorSMV

Bruegel’s rapport forklarer, at de primære motiver bag cyberangreb er finansielle og spionage. Rapporten belyser også frekvensen og de efterfølgende omkostninger ved et cyberangreb.

  • Antallet af cyberangreb er vokset betydeligt over de seneste 3 år. 61% af de adspurgte virksomheder havde oplevet et (eller flere) cyberangreb i 2018. I 2017 var det ”kun” 45% af de adspurgte virksomheder.
  • Virksomhedernes omkostninger ved sikkerhedsbrud er steget markant.

Bruegel’s rapport er blandt andet baseret på svar fra rundspørgen hos 5.400 virksomheder i USA, Storbritannien, Belgien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Holland.

Rapporten indeholder også data om antallet af cyberangreb rapporteret af børsnoterede virksomheder i pressen hvert år i EU. Her ses en kraftig opadgående tendens, som dog er stabiliseret fra 2017 til 2018.



Det betyder, at cybertruslen i den grad stadigvæk er et relevant emne for revisorerne at tale med sine kunder om. En mulighed, revisorerne har for at tilbyde ekstra værdiskabende rådgivning. Se FSR’s nyhed fra august 2019 med konkrete rådgivningspunkter om cybersikkerhed.

Mange SMV’er prioriterer ikke it-sikkerhed i dagligdagen og har en opfattelse af, at cyberangreb kun rammer de store virksomheder – eksempelvis senest den danske høreapparatsvirksomhed Demant eller danske Tivoli i august måned. Bruegel’s rapport fortæller dog, at det langt fra kun er de store virksomheder, og senest har Erhvervsstyrelsen i september 2019 offentliggjort en kampagne med danske eksempler på blandt andet SMV’er, som har været udsat for automatiserede cyberangreb.