Revisor-eksempler på phishing – den mest udbredte cybertrussel

Faglig nyhedVi har samlet en række revisor-eksempler på nogle af de mest relevante phishing-angreb, som du kan dele med dine kunder i din cyberrådgivning.

CybersikkerhedOm revisor

Tidligere i oktober bragte vi en nyhed om phishing-truslen, herunder blandt andet om, hvad phishing er, og hvordan man undgår at blive offer for phishing.

I samarbejde med Uniqkey har vi samlet konkrete revisor-eksempler på ægte phishing-angreb, som er særlig relevante for revisorerne. Bemærk i denne sammenhæng, at det er helt ufarligt at 1) klikke på nedenstående links samt 2) bevæge sig rundt i phishing-eksemplerne.

  • Bluegarden lønadministration, hvor det fremgår, at ”Bluegarden har skiftet bankforbindelse til Danske Bank. Under gældende GDPR regler kan Danske Bank ikke modtage dine kontooplysninger digitalt direkte fra Bluegarden, hvorfor vi skal bede dig indtaste dine kontooplysninger igen via nedenstående link”.

  • E-conomic online regnskabsprogram, hvor modtageren anmodes om at “logge ind for at godkende at du godkender ændringerne af dit e-conomic-abonnement ellers bliver vi nød til at fryse dit abonnement.”

  • SKAT, hvor borgeren skal udfylde oplysninger, som skal bekræftes, for at årsopgørelsen kan dannes.

  • Billy regnskabsprogram, hvor modtageren skal ”bekræfte at det er dig der har lavet ændringen” vedrørende kortoplysninger. 

  • Microsoft mailsystem, hvor modtageren advares om brud på sikkerheden og muligheden for at genskabe sin Microsoft-konto ved at klikke sig videre og afgive oplysninger.

  • Dinero regnskabsprogram, hvor modtageren skal klikke for ”at tjekke reguleringen” vedrørende prisændringer.

Du vil hurtigt se, at disse phishing-angreb er konstrueret således, at en modtager meget nemt snydes til at afgive de ønskede oplysninger. Hackerne bliver dygtigere hver dag, og det er svært at gennemskue, hvornår sådanne henvendelse er ægte eller falske.

Kontakt

  • Thomas Krath Jørgensen

    Fagchef - rapportering, Statsautoriseret revisor

    4193 3148