Invitation til dialogmøde om TCFD

Faglig nyhedFSR - danske revisorers CSR-udvalg inviterer CSR- og rapporteringsansvarlige, samt revisorer og investorer til dialogmøde om Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD).

CSRArrangementerRegnskab

TCFD’s anbefalinger har fået voksende fokus siden offentliggørelsen i 2017, og både danske virksomheder og investorer har i høj grad styrket arbejdet med anbefalingerne i løbet af det seneste år. Anbefalingerne har til hensigt at øge virksomheders forståelse for, hvordan klima-relaterede risici og muligheder kan påvirke deres forretning, samt at styrke kommunikationen af dette til investorer og andre eksterne interessenter.

 

På dette dialogmøde kan du deltage i debatten om, hvordan man som virksomhed og investor kan bruge TCFD til at arbejde strategisk med klima-relaterede risici og muligheder, og få et unikt indblik i Ørsted’s og ATP’s arbejde på området.

 

Mødet faciliteres af Carina Ohm, Associate Partner i EY og medlem af FSR - danske revisorers CSR-udvalg.

 

Tid & sted

Tirsdag den 8. oktober 2019, kl. 14.00–16.00. Revisorernes Hus, Kronprinsessegade 8, KBH K.

 

Program

14.00 - 14.05     Velkommen til dagens dialogmøde 
                           Birgitte Mogensen, formand for CSR-udvalget

 

14.05 - 14.30     Hvorfor skal virksomheder arbejde med

                          klima-relaterede risici og muligheder?
                          Carina Ohm, Associate Partner, EY
 
14.30 - 15.00     ATP’s tilgang til TCFD
                          Johan Mellerup, Senior Analyst, ESG

 

15.00 - 15.15     Kaffepause & networking

 

15.15 - 15.55     Ørsteds arbejde med TCFD og klimascenarier
                          Christine Sobieski, Senior Sustainability Advisor,

                          Ørsted

 

15.55 - 16.00     Afrunding & tak for i dag

                          Birgitte Mogensen, formand for CSR-udvalget

 

Tilmelding

Tilmelding foregår denne gang via vores nye tilmeldingssite.


På grund af den store interesse for årets dialogmøder, ser vi os nødsaget til at opkræve et no-show gebyr på 300 kr., såfremt evt. afbud ikke meldes senest 24 timer før mødet. Ønsker du et 'diplom' for deltagelse i forhold til revisorernes obligatoriske efteruddannelse, så gør venligst opmærksom herpå ved tilmeldingen.

 

Om årets dialogmøder

FSR - danske revisorer sætter i 2019 fokus på danske og internationale trends og udviklinger, der kan understøtte tilliden til virksomhedens arbejde med samfundsansvar.

Læs mere her.


Kontakt

  • Josefine Jørgensen

    Konsulent, CSR og uddannelsespolitik

    4193 3141
  • Mette Conradsen

    Sekretær

    3369 1021