Praktisk vejledning om integrering af verdensmålene i rapporteringen

Faglig nyhedFlere virksomheder handler på samt rapporterer allerede om emner, der er omfattet af FN’s 17 verdensmål. En ny vejledning skal hjælpe flere virksomheder med at skabe overblik over deres nuværende handlinger og identificere yderligere tiltag, som kan bidrage til verdensmålene.

CSR

Global Reporting Initiative, GRI, og United Nations Global Compact, UNGC, har samarbejdet om publikationen: Integrating the SDGs into corporate reporting – a practical guide. Rapporten introducerer ikke et nyt rammeværk til rapportering, men præsenterer i stedet en tretrins model til integrering af FN’s verdensmål (SDG'erne) i eksisterende forretnings- og rapporteringsprocesser. Det skal hjælpe virksomheder med at rapportere om deres indvirkning på verdensmålene, samt imødekomme relevante interessenters informationsbehov.

  • Trin 1 har fokus på processen med identifikation og prioritering af verdensmålene, samt hvordan der handles og rapporteres herpå.
  • Trin 2 ser på, hvordan virksomheden fastsætter mål, vælger oplysninger og analyserer performance.
  • Trin 3 tilbyder tips og vejledning i rapportering og forbedring af performance ift. verdensmålene.

Trinene er ikke nødvendigvis ment at være sekventielle og kan tilpasses til særlige forhold i virksomheden.

 

Rapporten har til formål at give vejledning til alle virksomheder, uanset størrelse, sektor eller forretningssted. Den er specifikt rettet mod rapporteringspraktikere, men er også relevant for andre, der er involveret i virksomhedernes arbejde med bæredygtighed.

 

Hele rapporten kan findes her

Kontakt

  • Pernille Risgaard

    Chefkonsulent (ekstern tilknytning)

    40 26 14 33