Praktiske erfaringer med Core & More konceptet

Faglig nyhedCore & More konceptet er Accountancy Europes initiativ til at definere fremtidens rapportering. Igennem to interviews fortæller udenlandske regnskabsaflæggere om deres erfaringer med konceptet.

CSRRegnskab

Den europæiske revisororganisation Accountancy Europe, AcE, introducerede i 2015 deres Core & More koncept. Core & More har til formål at linke finansiel og ikke-finansiel information sammen for at imødekomme interessenternes behov for information. Oplysninger, der er relevante for en bred vifte af interessenter, vil være i core-rapporten, og supplerende detaljer, for en mere begrænset målgruppe, indgår i more-rapporter.

 

I to korte interviews fortæller henholdsvis Massimo Romano, der er Head of Group Integrated Reporting i italienske Generali og Tjeerd Krumpelman, som Head of advisory, reporting & engagement i hollandske ABN AMRO Bank om deres erfaringer med Core & More konceptet.

 

Netop muligheden for at opfylde interessenternes specifikke informationsbehov påpeges af Tjeerd Krumpelman, der samtidig fremhæver regulatorers specifikke oplysningskrav som et eksempel på indhold i en more-rapport.

 

FSR – danske revisorer har skrevet om Core & More konceptet i magasinet Fremtidens Rapportering, der findes her.

 

Læs begge interviews her.