Revisorer fra hele verden kaster sig ind i klimakampen

Faglig nyhedDe fleste er efterhånden klar over, at vi befinder os i en klimakrise, men de færreste har inde på lystavlen, at revisorerne kan spille en afgørende rolle. Det vil en række ledende brancheorganisationer i revisorbranchen over hele verden nu lave om på, og de har skrevet under på en hensigtserklæring med ønske om handling på klimaområdet.

CSRRegnskabRevisionInternationalt

Det er Accounting for Sustainability, der står bag denne opfordring fra ledende brancheorganisationer i revisorbranchen om at leve op til sit ansvar som revisor, også når det omhandler rådgivning og pålidelig i klimadata. Der er fire konkrete områder, hvor revisorer opfordres til at inddrage klima i deres arbejde:

  • Giv gode råd, når virksomheder og regeringer udvikler og implementerer planer for afhjælpning og tilpasning af klimaændringer.

  • Brug og implementer eksisterende og udviklende rapporteringsrammer som dem fra International Integrated Reporting Council og TCFD-anbefalingerne.

  • Bidrag med at integrere klimarelaterede risici i relation til strategi, finans og kommunikation hos de organisationer, revisorerne arbejder med.

  • Støt op om bæredygtigheden i de virksomheder, der arbejder med en høj kvalitet og sammenlignelige, robuste regnskabsinformationer.

Samtidigt har de ledende brancheorganisationer forpligtet sig til:

  • At give sine medlemmer den træning, support og de redskaber, de har brug for til at anvende deres færdigheder på klimaområdet.

  • At støtte op om politiske initiativer, der kan gavne klimaområdet.

  • At give råd til at hjælpe regeringerne med at skabe de politiske og lovgivningsmæssige rammer, der er nødvendige.

Klimakrisen er en global udfordring. For at kunne afhjælpe problemet, kræves der løsninger på tværs af landegrænser. Erklæringen fra Accounting for Sustainability er et godt eksempel på, hvordan revisorbranchen globalt set kan afhjælpe verdens klimakrise.

Du kan læse erklæringen fra Accounting for Sustainability her.