Vær med til at udvikle fremtidens sektorstandarder for landbrug og fiskeri

Faglig nyhedGlobal Sustainability Standards Board (GSSB) arbejder på at opstille standarder for bæredygtig rapportering (GRI Sustainability Reporting Standards).

CSR

GSSB har igangsat et projekt om udvikling af en ny sektorstandard for landbrug og fiskeri. Netop denne sektor er blevet prioriteret, da den har stor økonomisk, miljømæssig og social indflydelse.

GSSB ønsker at udvikle en standard der identificerer landbrug- og fiskerisektorens mange udfordringer fra et bæredygtigt perspektiv. GSSB vil nedsætte en projektarbejdsgruppe med flere interessenter, der skal udvikle et udkast til sektorstandarden.

I den forbindelse søger GSSB eksperter med viden inden for landbrug eller fiskeri til at blive medlem af projektarbejdsgruppen. Erfaring med bæredygtig udvikling er en stor fordel.

Så vil du hjælpe med at forme fremtidens sektorstandard inden for landbrug og fiskeri? Så har du nu en unik mulighed. Send din ansøgning her. Fristen er d. 4. marts 2020.