Bekendtgørelse om finansiering af driften af kvalitetskontrollen, undersøgelser samt Revisornævnet

HøringssvarFSR – danske revisorer har den 22. maj 2019 afgivet høringssvar til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med udkast til bekendtgørelse om finansiering af driften af kvalitetskontrollen, undersøgelser samt Revisornævnet.

KvalitetOm revisor

Den nuværende gebyrstruktur medfører ofte en skæv opkrævning hos revisorer, idet revisorer, der både er tilknyttet en aktiv revisionsvirksomhed og en passiv via deres holding-virksomheder eller lign., får dobbeltopkrævninger eller endda opkrævninger 3 gange. Hvis ejerskabet derimod er personligt, opkræves der kun for den ”aktive” revisionsvirksomhed, som de er tilknyttet.

FSR – danske revisorer har derfor allerede i maj 2017 foreslået Erhvervsstyrelsen, som har kompetencen til at fastsætte og opkræve gebyrerne, at ændre gebyrstrukturen. I forbindelse med udstedelse af bekendtgørelse om gebyrsatserne i 2018 lovede Erhvervsstyrelsen, at styrelsen var positivt indstillet på at foretage en ændring af gebyrstrukturen, så den afspejler de forhold, som foreningen har peget på.

Det fremgår af udkastet til bekendtgørelsen om finansiering af driften af kvalitetskontrollen, undersøgelser og Revisornævnet, at den lovede ændring af gebyrstrukturen ikke får virkning for 2019.

FSR – danske revisorer finder det ærgerligt, at løftet om en ændring i gebyrstrukturen ikke kan indfries i år. Samtidig er foreningen dog også meget interesseret i, at konsekvenserne ved de forskellige former for gebyrstrukturer bliver belyst og vurderet, så vi får den ordning, der er mest retfærdig for branchen.

FSR - danske revisorers høringssvar kan læses her.

Kontakt

  • Vibeke Sylvest

    Chefkonsulent, Cand.jur, MPA

    6070 8791