Ajourført definition af reelle ejere – indsættelse af bestemmelser om trusts

Faglig nyhedTrusts indsættes i den danske hvidvasklov med direkte afsæt i EU’s 5. hvidvaskdirektiv. Selv om der ikke kan stiftes danske trusts, kan det ikke udelukkes, at begrebet bliver relevant for danske revisorer. Dette vil gælde, når danske selskabers ultimative reelle ejere er det på grund af deres relationer til en trust i for eksempel USA, Canada, Australien eller New Zealand.

Om revisorVirksomhedsret

Ved lov nr. 553 af 7. maj 2019 blev der vedtaget en række ændringer og skærpelser af hvidvasklovgivningen, der som hovedregel får virkning den 10. januar 2020.

Som en ændring blev definitionen af reelle ejere i § 2, nr. 9, omformuleret, så den bedre dækkede EU’s allerede gældende 4. hvidvaskdirektiv, og hertil implementeredes en ny trust-bestemmelse fra EU’s 5. hvidvaskdirektiv.

Den nye formulering vedrører derfor i hovedsagen medtagelsen af trusts. Reelle ejere i trusts er stiftere, forvaltere, protektorer samt særligt begunstigede eller måske grupper af særligt begunstigede.

En trust har lighedspunkter med, men er ikke en fond, jf. definitionen i lovens § 2, nr. 18:

”Trust: En enhed, der ikke er en juridisk person, og som er oprettet ved stifters vilje om overførelse af aktiver til en forvalter til fordel for en eller flere begunstigede”.


En fond er derimod en selvstændig juridisk person – herunder et selvstændigt skattesubjekt. Bestyrelsen i en fond har hertil altid en vis selvstændig beslutningsmyndighed i relation til uddelinger.

Nyskabelsen er nok mindre relevant for de fleste danske revisorer, idet trusts ikke kan stiftes i Danmark. Fremsættelsesbemærkningerne henviser til, at de bl.a. findes i en række common law- lande, herunder i tidligere engelske kolonier, USA undtagen Louisiana, Canada undtagen Quebec, Australien og New Zealand.

Danske revisorer skal derfor være opmærksomme på, at de reelle ejere i en udenlandsk trust kan være reelle ultimative ejere af for eksempel danske selskaber, ligesom danske revisorer kunne varetage opgaver for udenlandske trusts.

I sin helhed lyder den ajourførte bestemmelse om reelle ejere således:


”9)
Reel ejer: Den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer kunden, eller den eller de fysiske personer, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres, herunder følgende:

a) For selskaber og andre juridiske enheder:

i) Den eller de fysiske personer i en juridisk enhed, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder.

ii) Den daglige ledelse, hvis der, efter at alle muligheder er udtømt, ikke er identificeret en person under nr. i, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere.

b) For truster og lignende juridiske arrangementer:

i) Stifteren eller stifterne.

ii) Forvalteren eller forvalterne.

iii) Protektoren eller protektorerne.

iv) Særligt begunstigede eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af det juridiske arrangement eller den juridiske enhed, endnu ikke kendes, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse det retlige arrangement eller den juridiske enhed er oprettet eller fungerer.

v) Enhver anden fysisk person, der i sidste ende udøver kontrol over trusten gennem direkte eller indirekte ejerskab eller ved hjælp af andre midler.

c) Bestyrelsen og den eller de fysiske personer i fonde, der bestrider tilsvarende eller lignende stillinger som nævnt i litra b, nr. ii-v, med de fornødne afvigelser under hensyn til fondes særlige karakter”.