Erhvervsstyrelsen offentliggør QA's om undersøgelse og underretning efter hvidvaskloven

Faglig nyhedErhvervsstyrelsen har netop offentliggjort to QA’s om henholdsvis undersøgelses- og underretningspligten efter hvidvaskloven. Dokumenterne må antages at være ”levende”, idet det valgte format kan opdateres løbende. Indtil videre oplistes bestemmelserne på de to områder glimrende. På et enkelt område foreligger der også en fortolkning: Alle ulovlige lån skal føre til underretning af Hvidvasksekretariatet, også skattemæssigt berigtigede lån.

VirksomhedsretOm revisor

Erhvervsstyrelsen har netop lagt to QA’s om henholdsvis undersøgelser og underretninger efter lovgivningen om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

De to dokumenter oplister på glimrende vis de relevante bestemmelser på de to områder.

På et enkelt delområde lægges der dog (efter en langstrakt periode med usikkerhed herom) en fortolkning af reglerne frem, som vi ikke er enige i:

Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse skal der altid underrettes om ulovlige lån, og altså også i tilfælde, hvor et lån er skattemæssigt berigtiget eller tilbagebetalt og dermed bragt ud af verden. Selv om det ikke fremgår af Erhvervsstyrelsens QA, antager vi som en selvfølgelighed, at denne fortolkning kun lægges til grund fremadrettet i hvidvasktilsynet.

Vi er uenige i fortolkningen af den simple årsag, at et lån skal tilbagebetales, hvorfor der ikke kan tales om et økonomisk udbytte af et lån i sig selv. Hvis et lån derfor berigtiges skattemæssigt (løn/udbytte) eller tilbagebetales (gammelt lån), og revisor kontrollerer dette, burde der efter vores opfattelse ikke være underretningspligt til Hvidvasksekretariatet.

Ud over regelfortolkningen er denne opfattelse i øvrigt også pragmatisk langt mere hensigtsmæssigt:

  • Den understøtter revisor i at få klienter til at overholde reglerne.

  • Hvis det rygtedes, at klienten bliver ”politianmeldt”, som en underretning ofte subjektivt vil blive (fejl)opfattet som, ville argumentet for at opføre sig ordentligt ikke været så oplagt.

  • Hertil vil det skabe et yderligere pres på fravalg af revisor, hvilket jo dokumenterbart har vist sig som et meget dyrt samfundsmæssigt eksperiment.

  • Endelig er det uhensigtsmæssigt, at Hvidvasksekretariatet skal tage stilling til, om ulovlige lån er efterforskningsrelevante i situationer, hvor dette kunne fremgå af en ansvarsoplysning i en revisionspåtegning eller en erklæring om udvidet gennemgang.   

Vi er selvfølgelig enige i, at ulovlige lån skal underrettes om i en lang række tilfælde, og i princippet uanset om der er leveret revision, en anden erklæringsydelse af en godkendt revisor, eller en relevant ydelse leveret af andre, såsom bogholdere, herunder:

  • Lån, som klienten ikke vil berigtige skattemæssigt eller tilbagebetale (gammelt lån)

  • Lån, som er forsøgt skjult i regnskabet, idet der i så fald i hvert fald foreligger forsøg på hvidvask

  • Lån, som er revolverende, det vil sige lån, der for eksempel berigtiges skattemæssigt ved et ”familielån” for at genopstå efter regnskabsaflæggelsen ved tilbagebetalingen af ”familielånet”.

På trods af vores uenighed vil vi opfordre til, at Erhvervsstyrelsens fortolkning efterleves, da den vil blive lagt til grund fremadrettet af hvidvasktilsynet.

 

Du kan se Erhvervsstyrelsens QA's her