Erhvervsstyrelsens offentliggørelser om hvidvaskkontroller 27.6.2017 - 13.9.2019

Faglig nyhedDe 18 sagsresumeer fra perioden vedrører kontrol af bogførings-/rådgivningsvirksomheder, virksomhedsoprettere – og en enkelt ejendomsmægler. Tilsynet påbyder at udbedre risikovurderingen for misbrug af virksomheden samt skriftlige politikker, procedurer og kontroller. Og i flere tilfælde også af konkrete kundekendskabsprocedurer. Hertil påtales levering af bestemte ydelser uden at være registreret samt mangelfuld opbevaring. I to sager accepteredes der bødeforlæg (75 og 60 t.kr).

Virksomhedsret

Pr. 13. september 2019 har Erhvervsstyrelsen offentliggjort 18 tilsynsreaktioner efter den nye hvidvasklov af 27. juni 2017 på sin hjemmeside, jf. dette link.

Ingen af de offentliggjorte reaktioner vedrører revisionsvirksomheder, selv om seks af de kontrollerede virksomheder har ordet ”revision” som en del af virksomhedens navn. Dette kan måske aktualisere diskussionen af, om ”revisor” burde blive en beskyttet titel.

Der var typisk tale om ret små virksomheder, der drev bogførings- og rådgivningsvirksomhed, samt i en række tilfælde ydelser i forbindelse med virksomhedsoprettelse, der kræver særskilt registrering i hvidvaskregistret. Og i et enkelt tilfælde ejendomsmæglervirksomhed.

Nedenfor vises de kontrollerede virksomheders egenkapital og resultat i henhold til de seneste regnskaber. Hertil fremgår det af oversigten, at ni af virksomhederne anvendte reglerne for mikrovirksomheder i ÅRL, at kun tre havde en ekstern revisor tilknyttet, og at der var tale om fem IVS, tolv ApS og et K/S.



16 af virksomhederne blev påbudt at udbedre deres utilstrækkelige identifikation og vurdering af risikoen for at kunne blive misbrugt som hvidvaskkanal, mens 17 blev påbudt at opdatere skriftlige politikker, procedurer og kontroller. Syv af virksomhederne blev påbudt at gennemføre tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer i relation til en eller flere konkrete sager, hvor der ikke var indhentet tilstrækkelige identitetsoplysninger af reelle ejer og/eller ikke gennemført tilstrækkelig kontrol heraf.

Fire virksomheder fik en påtale for ikke at have overholdt opbevaringspligten. Endvidere fik 13 virksomheder en påtale for at have udbudt tjenesteydelser omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 18, forud for registrering i Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask. Denne særlige registrering kræves for udbydere af visse tjenesteydelser til virksomheder, når udbyderen også leverer samme ydelser som advokater, revisorer, eller ejendomsmæglere / ejendomsmæglervirksomheder. De omfattede tjenesteydelser er oplistet i lovens § 2, nr. 12.

Overtrædelserne i to af kontrollerne havde en grovhedskarakter, der førte til, at Erhvervsstyrelsen anmodede SØIK om at indlede en politimæssig efterforskning. I den ene sag accepterede virksomheden et bødeforlæg på 75.000 for at have leveret services forud for registrering i det særlige hvidvaskregister (§ 50, stk. 1). I den anden sag accepterede virksomheden et bødeforlæg på 60.000 kr. for samme forhold samt for ikke at have haft tilstrækkelige politikker, procedurer og kontroller (§ 8, stk. 1), ikke at have gennemført tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer i konkrete sager (§ 11, stk. 1) og ikke at have overholdt opbevaringspligten (§ 30, stk. 1).

Som det fremgår, kræver services som bl.a. bogholder, skatterådgiver og virksomhedsopretter kundekendskab samt politikker, procedurer og kontroller, der svarer til dem, der gælder for revisorer ved de pågældende ydelser. Det samme vil gælde for undersøgelses-, dokumentations- og opbevaringspligten, når der opstår mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, samt underretningspligten i tilfælde, hvor mistanken ikke kan afkræftes.

Mistanke kan tænkes at opstå i en lang række relationer, herunder generisk ved mulig skatte- og afgiftsunddragelse (herunder f.eks. ved fiktive, for høje eller fejlklassificerede omkostninger, systematisk for lave indberetninger osv.), ulovlige lån, der ikke bliver skattemæssigt udbedret, manglende synlige omkostninger (hvidvask ved anvendelse af sort arbejde), stiftelse af gennemstrømningsselskaber efter ordre, hvor indskudskapitalen vækker mistanke, og meget mere.

I lyset af det relativt meget begrænsede antal underretninger, der modtages fra § 1, stk. 1 nr. 17-kilder, er der god grund til, at hvidvaskkontrollen fokuserer på dem. Denne fokus skulle dog gerne på sigt nå længere end til risikovurderings- og styringskrav, opbevaring samt kravet om registrering i hvidvaskregistret ved udøvelse af særligt oplistede aktiviteter, herunder virksomhedsoprettelse.