Hvad er hvidvask?

Faglig nyhedVi fortsætter vores nyhedsserie om hvidvask og terrorfinansiering med kort at afgrænse, hvad hvidvask er. Ved hvidvask er fokus på, om der er mistanke, der ikke kan afkræftes, om, at midler kunne stamme fra en bagvedliggende kriminalitet.
Reguleringens formål er at understøtte politimæssig efterforskning.

Om revisor

Den seneste hvidvasklov, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (lov nr. 651 af 8. juni 2017) definerer hvidvask således i § 3, stk. 1:

 

”Ved hvidvask forstås i denne lov:

1) Uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse.

2) Uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte eller midlerne fra en strafbar lovovertrædelse.

3) Forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter også dispositioner foretaget af den, der har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet eller midlerne hidrører fra”.

 

Det centrale er, at der ligger en forudgående kriminel handling bagved hvidvasken – en ”strafbar lovovertrædelse”, som har givet et økonomisk udbytte. Hvidvask består herefter i uberettigede dispositioner eller forsøg herpå, som typisk har som formål at få de pågældende midler til at fremstå som legitime, det vil sige ”hvidvaskede”.

 

Definitionen af hvidvask i hvidvasklovens § 3, stk. 1, nr. 1, kunne ved en ordlydsfortolkning omfatte al berigelseskriminalitet. Dette er oplagt ikke intentionen, hvilket da også fremgår af fremsættelsesbemærkningerne til bestemmelsen:

”I dansk ret omfatter det strafferetlige hvidvaskbegreb ikke de hvidvaskhandlinger, der udføres af den, der har begået forbrydelsen (f.eks. røveri). Strafferetligt er hvidvask dækket af § 290 i straffeloven om hæleri, der også vedrører udbytte fra alle strafbare forhold. Det betyder eksempelvis, at en person, som handler med euforiserende stoffer, vil blive straffet for salget af de euforiserende stoffer, men ikke for hæleri (hvidvask) i forhold til de penge, den pågældende modtager ved salget”.

 

I straffeloven er der nu indført en særlig straffebestemmelse i § 290a om konvertering og overførsel af penge i forbindelse med hvidvask, der supplerer hæleribestemmelsen i § 290, og som generelt i straffeloven, hvor andet ikke fremgår, er betinget af forsæt. Den omfatter i princippet også selvhvidvask, men vil formentlig især blive bragt i spil mod villige hjælpere.

 

Formålet med hvidvaskreguleringen er at få de omfattede underretningspligtige, herunder siden 2003 revisorer, til at meddele en eventuel mistanke om, at transaktioner, som de støder på hos deres kunder og klienter, kunne stamme fra en bagvedliggende kriminel handling.

Loven har således som formål at understøtte politimæssig efterforskning af eksempelvis berigelseskriminalitet, narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, rufferi, skatteunddragelse og meget mere.

Hertil bemærkes det, at hvidvask for det første omfatter de personer, der benyttes som medier af de kriminelle, eksempelvis ejendomshandleren, der modtager yderligere midler som betaling ud over beløbet, der figurerer på det officielle skøde, vekselereren, der veksler store kontante beløb i danske kroner til EURO, stråmandsdirektøren, der betaler en del af omkostningerne ved entreprisearbejder med kontante midler af ”ukendt oprindelse”, valutasmugleren eller bilforhandleren, der accepterer betalinger i kontanter på mere end 50.000 kr. som betaling for en bil.

For det andet omfattes imidlertid også de personer, der har begået den bagvedliggende kriminalitet, eller såkaldt selvhvidvask. Dette gælder helt generelt for eksempelvis bankrøveren, narkopusheren, indbrudstyven og alfonsen; men for revisorer er det særligt værd at påpege, at skatteunddragelse, hvor midlerne mere diffust blot indgår i privatforbruget, omfattes.

Hvidvaskreguleringen stammer tilbage fra starten af 1990´erne og kan ses som en af skyggesiderne af den globale liberalisering af de finansielle markeder. Det blev lettere at flytte penge rundt i verden og sløre deres oprindelse, også for de kriminelle.