Hvad er terrorfinansiering?

Faglig nyhedVi fortsætter vores nyhedsserie om hvidvask og terrorfinansiering med kort at afgrænse, hvad terrorfinansiering er. Ved terrorfinansiering er formålet at understøtte efterforskning af spor, der peger på finansiering af terror.
Nyhedsserien skal skabe større fokus blandt revisorer på hvidvask og finansiering af terrorisme.

Om revisor

Terrorfinansiering blev lagt ovenpå i reguleringen som en direkte udløber af 9/11 2001 og terrorangrebet, der fik de to tårne i World Trade Center i New York til at synke i grus med tragiske konsekvenser. Begrebet afgrænses i hvidvasklovens § 4:

 

”Ved finansiering af terrorisme forstås i denne lov finansiering af terrorisme som defineret i straffelovens § 114 b, for så vidt angår handlinger som omfattet af straffelovens § 114”.

 

Definitionen af terrorfinansiering ses altså i straffelovens § 114 b:

 

”Med fængsel indtil 10 år straffes den, som

1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,

2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller

3) direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed

for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a”.

 

De handlinger, der defineres som terrorisme, er afgrænset i straffelovens § 114, hvor strafferammen er fængsel på indtil livstid:

 

”For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:

1) Manddrab efter § 237.

2) Grov vold efter § 245 eller § 246.

3) Frihedsberøvelse efter § 261.

4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.

5) Kapring af transportmidler efter § 183 a.

6) Overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder efter § 192 a.

7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.

8) Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 192 b.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer.

Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger”.

 

I sammenhængen er bestemmelsen i straffelovens § 110c, stk. 3, også relevant. Den hjemler fængselsstraf i op til fire måneder og under skærpende omstændigheder i op til fire år ved overtrædelser af EU’s såkaldte indefrysningsforbud, der er konkretiseret i en lang række lister, typisk med basis i EU-forordningers implementering af FN-sanktioner, men også som følge af særlige EU-sanktioner mod eksempelvis Rusland og bestemte russere. Indefrysning kan netop have baggrund i formodning om eksempelvis terrorfinansiering.

 

”Med samme straf som i stk. 2 straffes den, der overtræder bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger, som er vedtaget med hjemmel i artikel 60, 301 eller 308 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller artikel 215 eller 352 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og som tager sigte på helt eller delvis at afbryde eller indskrænke de finansielle eller økonomiske forbindelser med et eller flere lande uden for Den Europæiske Union eller på tilsvarende sanktioner over for enkeltpersoner, grupper af personer eller juridiske personer”.

 

Det forventes derfor, at de omfattede, bl.a. revisorer, anvender EU’s søgeværktøj til gennemtrawling af de ifølge Erhvervsstyrelsen i alt mere end 70 indefrysnings-/sanktionslister, jf. straffelovens § 110 c, stk. 3, der løbende opdateres. Søgeværktøjet kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Ved finansiering af terrorisme er det uden betydning, hvor midlerne stammer fra: De kan komme fra alle kilder, såsom almindelig løn, overførselsindkomst, kapitalafkast, indsamlinger og naturligvis også fra kriminel aktivitet.