Hvidvask og politisk eksponerede personer – hvornår er nok nok?

Faglig nyhedReglerne om PEP er meget åbne for fortolkning af, hvor langt revisor skal gå i forhold til udenlandske PEP samt generelt til en PEPs nærtstående og nære samarbejdspartnere. Pragmatisk bør revisors undersøgelse sædvanligvis kunne afgrænses til at konferere med den danske PEP-liste og forespørge klienten om udenlandske forhold samt om relationer til PEP, der er nærtstående eller nære samarbejdspartnere.

Om revisor

Den fælles EU-regulering om PEP antages at være mere relevant i nogle end i andre lande. Den gælder imidlertid altid, således også i Danmark, der traditionelt vurderes som et af de absolut mindst korrupte samfund, jf. således Transparency Internationals analyse i 2017 i det såkaldte Corruption Perception Index, hvor Danmark ganske vist er faldet ned på en andenplads efter New Zealand af i alt 180 vurderede lande. De lavest rangerede EU-medlemslande er Bulgarien (nr. 71), Ungarn (nr. 66), Rumænien og Grækenland (delt nr. 59), samt Italien og Slovakiet (delt nr. 54).

 

Finanstilsynet offentliggør løbende en liste over danske PEP efter hvidvasklovens § 2, nr. 8. Status pr. 12. juli 2018 så således ud:


Statschef, regeringschef, minister og viceminister eller assisterende minister   21
Departementschefer  19
Parlamentsmedlemmer eller medlemmer af et tilsvarende organ (179 + 13)  192
Medlemmer af partiernes styrelsesorganer  177
Højesteretsdommer  22
Medlemmer af øverste ledelsesorgan for Danmarks Nationalbank og revisionsretter  11
Ambassadør/Charge Affaires og højtstående officer i de væbnede styrker (78 +13)  91
Medlem af statsejet virksomheds administrative, ledende eller kontrollerende organ  201
Styrelser m.v.  92
Direktør, vicedirektør og medlem af bestyrelsen eller person med tilsvarende hverv i en international organisation    23
Danske politisk eksponerede personer i alt  849


Det er imidlertid op til dem, der omfattes af hvidvasklovens § 1, herunder revisorer, at afgøre, hvem der er en PEPs nærtstående og nære samarbejdspartnere. Samt om der er udenlandske PEP involveret, hvis identitet skal legitimeres, og tætte personlige og forretningsmæssige relationer identificeres.

 

Efter hvidvaskningslovens § 18, stk.1, skal det således afgøres:

 

”om kunden, kundens reelle ejer, den begunstigede i henhold til en livsforsikringspolice eller den begunstigedes reelle ejer er en politisk eksponeret person, jf. § 2, nr. 8, eller en nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person”. (mine fremhævelser)

 

Og Finanstilsynet udarbejder ingen fortegnelser over, hvem der er nærtstående eller nære samarbejdspartnere med danske PEP.

 

Nærtstående afgrænses i definitionsbestemmelsens § 2, nr. 6:

 

”Nærtstående til en politisk eksponeret person: En politisk eksponeret persons ægtefælle, registrerede partner, samlever eller forældre samt børn og disses ægtefæller, registrerede partnere eller samlevere”.

 

Nære samarbejdspartnere til en PEP afgrænses i definitionsbestemmelsens § 2, nr. 7:

 

”a) En fysisk person, som er reel ejer af en virksomhed eller anden form for juridisk person i fællesskab med en eller flere politisk eksponerede personer.

b) En fysisk person, der på anden måde end nævnt i litra a har en nær forretningsmæssig forbindelse med en eller flere politisk eksponerede personer.

c) En fysisk person, der som den eneste er reel ejer af en virksomhed eller anden form for juridisk person, som det vides er blevet oprettet til fordel for en politisk eksponeret person”.

 

Ved enhver kunde skal det således sandsynliggøres, om kunden selv eller en reel ejer er en politisk eksponeret person. Dette kan for danske forhold afklares ved at screene Finanstilsynets liste over danske PEP. Der kunne imidlertid også være tale om en udenlandsk kunde eller reel ejer, hvilket rejser spørgsmålet om, hvor og hvordan der så skal screenes.

Og det bliver værre: Der skal også screenes for, om kunden, en reel ejer, eller en særligt begunstiget er nærtstående eller er en nær samarbejdspartner til en PEP. Her er den nødvendige screening endnu sværere at afgrænse.

For at forstå formålet med reglerne begge veje er det fristende at lave en analogi til straffelovens bestemmelser om aktiv og passiv bestikkelse.

Er du selv en PEP, er der høj risiko for at blive tilbudt bestikkelse af kunder og leverandører, der gerne vil ind i varmen, jf. analogt straffelovens § 144 om passiv modtagelse af bestikkelse i offentlig tjeneste:

 

”Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år”.

 

Er en PEP derimod nærtstående eller en nær samarbejdspartner til en almindelig kunde, skal revisor være opmærksom på en særlig risiko for aktiv bestikkelse, som kunden eller den reelle ejer kunne fristes til for at få den indflydelsesrige ven til at trække i trådene, jf. analogt om aktiv bestikkelse af personer i offentlig tjeneste i straffelovens § 122:

 

”Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år”.

 

Der må antages, at det i de allerfleste tilfælde vil være tilstrækkeligt at forespørge om PEP- relationer og foretage søgninger herefter på internettet – samt at bruge den viden, som revisor har om klientens forhold i øvrigt fra sine kundekendskabs- og risikovurderingsprocedurer.

Det kan ikke være krævet, at revisor under normale omstændigheder køber ydelser af serviceleverandører, der kan levere oplysninger herom, herunder også om udenlandske forhold.

Dette kræves heller ikke af virksomhederne i Finanstilsynets Vejledning om reelle ejere, der vedrører virksomheders pligter. Vejledningen nævner dog, at virksomheden også må ”overveje, om den har behov for at anmode udenlandske rådgivere om hjælp til at fremskaffe oplysninger om personer, der betragtes som virksomhedens reelle ejere,” og hertil lidt uafgrænseligt understreger, at virksomheden er forpligtet til at foretage ”alle rimelige forsøg på at identificere de reelle ejere”.

Det fremgår dog klart, at myndighederne – Finanstilsyn og Erhvervsstyrelse – har en stor opgave i at klargøre, hvornår ”nok er nok” i relation til PEP og PEP-relationer.