Hvidvask – Fejlklassificerede, manglende eller fiktive omkostninger

Faglig nyhedRevisor kan komme ud for, at private omkostninger fejlklassificeres som virksomhedsomkostninger, fremstår som fiktive, eller tilsyneladende ”mangler” i et regnskabsgrundlag. I alle tre situationer kan det være relevant, at revisor overvejer sine forpligtelser til at undersøge en mistanke om hvidvask og til at foretage underretning herom til SØIK i tilfælde, hvor en opstået mistanke ikke kan afkræftes.

RevisionOm revisor

Principielt er der tre situationer, hvor omkostninger kan give basis for en mistanke om hvidvask.

Den ene situation er den klassiske, hvor private omkostninger fejlklassificeres som virksomhedsomkostninger og dermed i sidste ende fratrækkes uberettiget ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Reelt skulle omkostningerne betragtes som hævninger til personlig beskatning.

Hvis revisor opnår rimelig sikkerhed om en sådan forkert klassifikation, som ledelsen ikke vil rette, foreligger der skatteunddragelse, og her kan mistanken om (selv)hvidvask dårligt afkræftes.

Hvis ledelsen derimod korrigerer klassifikationen efter revisors forslag, vil der typisk ikke foreligge en rimelig sikkerhed om, at der foreligger forsøg på skatteunddragelse med den fornødne subjektive tilregnelse om, at ledelsen har forsøgt at foretage skatteunddragelse og dermed forsøgt (selv)hvidvask. Derfor vil der som hovedregel ikke være underretningspligt til SØIK i en sådan situation.

I den anden situation fabrikeres der fiktive omkostninger med typisk det formål at reducere den skattepligtige indkomst. Her vil der sædvanligvis ikke være tvivl om, at der skal foretages underretning i forlængelse af en formodning om, at der ligger forsæt til (forsøg på) skatteunddragelse.

Sag nr. 11/2015 i Revisornævnet demonstrerer formentlig denne situation. Sagen var indbragt af SKAT ved skrivelse af 26. januar 2015, og kendelsen i form af en bøde på 40.000 kr. blev afsagt af Revisornævnet den 10. september 2015. Sagen udsprang af, at SKAT havde nægtet fradrag for fakturaer for angiveligt fremmed arbejde udført af to underleverandører, der ikke ansås for at have leveret nogen ydelse til selskabet. Disse antageligt fiktive leverancer havde ex. moms udgjort 1.068.800 kr. i 2009/10, 1.990.320 i 2010/11, 32.000 i 2011/12 og 947.440 i 2012/13, jf. nærmere herom i denne nyhed.

 

I den tredje situation foreligger der mistanke om, at der mangler omkostninger. Her er formålet ikke skatteunddragelse, men derimod typisk at hvidvaske midler fra anden kriminel aktivitet, såsom røverier, narkotikahandel eller rufferi. Et af de klassiske eksempler herpå er istandsættelse af fast ejendom, hvor en del af omkostningerne til håndværkere og materialer betales ”sort” og med midler, som der er en mistanke om kunne stamme fra kriminel aktivitet, jf. den tidligere bragte nyhed om ”store gevinster på ejendomme”.