Hvidvask – Overtrædelser af kontantforbuddet

Faglig nyhedKontantforbuddet indebærer, at erhvervsdrivende ikke må modtage kontante betalinger for enkelttransaktioner på 50.000 kr. eller mere. Bliver revisor opmærksom herpå, skal det som hovedregel anmeldes til SØIK.

VirksomhedsretOm revisor

Et forhold, som en del revisorer støder på, er klienter, der gør sig skyldige i overtrædelser af forbuddet for alle erhvervsdrivende, der ikke omfattes af hvidvaskreglerne, i hvidvasklovens § 5 mod at modtage kontante betalinger, der overstiger 50.000 kr. for en enkelttransaktion, f.eks. et køb af en rejse, en bil, ædelmetaller, antikviteter, smykker m.v. Det helt oplagte eksempel herpå er ved klienter, som revisor foretager bogføringen for.

En enkeltstående overtrædelse kan vel passere uden underretning; men ved gentagelse udløses underretningspligten til SØIK helt uomtvisteligt. En mistanke om, at midlerne kunne stamme fra kriminel aktivitet, er svær at afkræfte, idet dette jo skal gøres, for så vidt angår klientens kunder, som revisor har begrænset berøring med.

Ved kontantforbuddet vægter argumentet om, at en enkeltstående underretning kan bidrage til, at SØIK kan tegne et større billede, særligt tungt. Et sådant billede kunne eksempelvis tegnes ved hvidvaskning af et udbytte fra et røveri via en stribe kontantkøb.

En klient, der overtræder kontantforbuddet, kan straffes efter hvidvasklovens § 78 med bøde eller med fængsel i op til 6 måneder.

Den normale sanktion for strafbare overtrædelser af hvidvaskloven er bøde. Således blev der i perioden 2011 til 2015 afsagt i alt 32 domme for overtrædelser, der resulterede i bøder på mellem 1.000 kr. og 2.5 mio.kr.

Se i øvrigt nærmere i Betænkning nr. 1561 om bødesanktioner på det finansielle område, Erhvervs- og Vækstministeriet, 10. maj 2016.

I særligt grove tilfælde kan der straffes for pengehæleri efter straffelovens § 290, hvor normalstrafferammen på fængsel i op til 1 år og 6 måneder kan stige op til 6 år ved hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Denne bestemmelse udløste den hidtil største straf for pengehæleri i en Østre Landsretsdom af 26. januar 2017: En bøde på 111 mio.kr. og seks års fængsel til to personer, der ejede et vekselkontor. Vekselkontoret havde købt 178.050 stk. 500 euro-sedler svarende til 663.236.250 kr., hvilket udgjorde 96,8 % af vekselkontorets samlede køb af euro. Retten vurderede, at de dømte vidste eller bestemt formodede, at pengene stammede fra strafbare handlinger, og dømte derfor for hæleri.

Der kan i forlængelse heraf henvises til den nye straffebestemmelse om aktiv konvertering og overførsel af penge i forbindelse med hvidvask i straffelovens § 290a med en normalstrafferamme på et år og seks måneder, der kan stige op til otte år, ”når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået”.

Det må antages, at denne bestemmelse fremover sædvanligvis vil træde i stedet for § 290 om hæleri, der hidtil også er blevet anvendt som ovenfor ved pengehæleri.