Hvidvask – Gennemstrømningsselskaber og muldyrkonti

Faglig nyhedGennemstrømning af store beløb i en global koncern igennem danske selskaber skaber en mistanke om hvidvask, der skal afkræftes. Er dette ikke muligt, er der underretningspligt til SØIK. Ofte er det set, at helt små selskaber er blevet anvendt som rene gennemstrømningsselskaber.
I en anden variant tillader et selskab indsættelser på sin bankkonto, som efterfølgende hæves og tilbagebetales mod en provision.

Om revisor

I de senere år er der set flere eksempler på, at danske selskaber bliver anvendt til gennemstrømning af midler fra et land – meget ofte i praksis en af de tidligere sovjetrepublikker – igennem det danske selskab og herfra måske via et selskab i Luxemburg og videre ud i et skattely. Det benyttede danske selskab er typisk et kommanditselskab eller et anpartsselskab.

I mange sådanne tilfælde vil der opstå en mistanke om hvidvask, der ikke kan afkræftes. Oprindelsen af midlerne, der transporteres via det danske selskab, kan ikke dokumenteres.´

Når revisor fanger mistanken ved opgaveaccepten og derfor afviser klienten, er det vigtigt at være opmærksom på, at pligten til underretning om en ikke-afkræftet mistanke om hvidvask til SØIK også består i en sådan situation.

Ved accept og fortsættelse skal revisor konferere med EU-listen over tredjelande, der kan ses i bilaget til EU-Kommissionens Delegerede forordning (EU) 2016/1675 af 14. juli 2016 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 gennem identificering af højrisikotredjelande med strategiske mangler.

Landene pt. er: Afghanistan, Bosnien-Herzegovina, Guyana, Irak, Den Demokratiske Folkerepublik Laos, Syrien, Uganda, Vanuatu, Yemen, Iran og Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

I sammenhængen kan denne liste forekomme meget begrænset og måske også en smule politisk korrekt, ligesom det skal fremhæves, at den kun oplister tredje-, det vil sige ikke EU/EØS-lande.

Det kan derfor anbefales eksempelvis også at inddrage et lands placering på Transparency Internationals analyse i Corruption Perception Index, senest fra 2017, der kategoriserer 180 lande.

I Europa/Centralasien er eksempelvis Uzbekistan nr. 157, Rusland nr. 135, Ukraine nr. 130, Moldova, Aserbaijan og Kazakhstan delt nr. 122, Armenien nr. 107, Bosnien/Herzegovina og Albanien delt nr. 91, Tyrkiet nr. 81 og Serbien nr. 77. Det dårligst placerede EU-medlemsland er Bulgarien som nr. 71.

Det bemærkes, at Bosnien-Herzegovina optræder på begge lister. Og at Uzbekistan, Rusland, Ukraine, Moldova, Aserbaijan, Kazakhstan og Armenien ifølge Transparency International er mere korrupte end Bosnien-Herzegovina, men ikke optræder på EU´s liste. Det kunne ligne politisk korrekthed over for især tidligere sovjetrepublikker?

Der er ikke tvivl om, at koncernstrukturer med selskaber og/eller reelle ejere i disse jurisdiktioner vil hæve risikoniveauet op over det normale. Ikke hermed sagt, at pengestrømme fra disse jurisdiktioner altid vil være udtryk for hvidvask – sådan som man nogle gange kunne få indtryk af i mediernes dækning af Danske Bank-sagen om hvidvask. Men revisors opmærksomhed bør skærpes i relation til kundekendskabsprocedurerne, herunder vurdering af det forretningsmæssige grundlag, dokumentation af pengenes oprindelse samt identifikation/legitimation af de ultimative reelle ejere.

Vi har tidligere bragt denne nyhed om problemstillingen

 

I en grovere variant af gennemstrømning tillader en virksomhed, at tredjemand indsætter beløb på virksomhedens bankkonto. Beløbene returneres senere med fradrag af en provision. Muldyr vil ofte pådrage sig et medvirkensansvar.