Kontantforbud vs. revisors pligter efter hvidvasklovgivningen

Faglig nyhedDet er vigtigt at forebygge misforståelser. Revisor skal således sondre mellem overtrædelser af kontantforbuddet, som revisors klienter risikerer et ansvar for, og revisors underretningspligt, der naturligvis er relevant ved klienters overtrædelser af kontantforbuddet; men derudover kan mistanke også udløses af usædvanlige betalingsmønstre, såsom serier af mindre kontantbetalinger, som en klient modtager fra samme kunde.

Om revisor

Bilbranchen, der er en del af DI, informerede sine medlemmer om foreningens opfattelse af kontantforbudsreglen i en artikel, der er opdateret den 12. september 2018, jf. dette link.

 

For revisorer er det vigtigt at sondre mellem de pligter, der påhviler revisorer, og kontantforbuddet. Ved klienters overtrædelser af kontantforbuddet er det svært at afkræfte en mistanke om, at de midler, som klientens kunder anvender til betaling, ikke kunne stamme fra kriminel aktivitet.

Revisors pligter er imidlertid videregående. Ved usædvanlige betalingsmønstre, såsom usædvanlige kontante betalinger, kan der godt opstå mistanke, som skal anmeldes, hvis den ikke kan afkræftes.

Eksempelvis kunne revisors mistanke vækkes ved konstatering af en serie af mindre kontantbetalinger af samme kundes billeasingforpligtelser. En sådan mistanke skal undersøges, og hvis mistanken ikke kan afkræftes, skal den anmeldes til SØIK. Dette gælder også, når klienten ikke ved en umiddelbar betragtning har gjort sig skyldig i overtrædelser af kontantforbuddet.