Nye definitioner i hvidvaskloven

Faglig nyhedSom konsekvens af de øvrige ændringer i hvidvaskloven er der indsat en række nye definitioner i lovens § 2, nr. 13-20.

VirksomhedsretOm revisor

Ved lov nr. 553 af 7. maj 2019 blev der vedtaget en række ændringer og skærpelser af hvidvasklovgivningen, der som hovedregel får virkning den 10. januar 2020.

Afledt af de mange nye ændringer blev der indsat en række nye definitioner i lovens § 2 som nr. 13-20:

 

”13) Formuegode: Aktiver af enhver art, hvad enten der er tale om løsøre eller fast ejendom eller materielle eller immaterielle aktiver, samt juridiske dokumenter eller instrumenter i enhver form, herunder elektronisk eller digital, der tjener som bevis for ejendomsretten til eller rettigheder over sådanne aktiver.

14) Selvregulerende organ: Et organ, der repræsenterer medlemmer af et erhverv og spiller en rolle i reguleringen af disse i udførelsen af visse tilsyns- eller overvågningsfunktioner og i sikringen af, at reglerne vedrørende de pågældende medlemmer håndhæves.

15) Udbyder af virtuelle tegnebøger: En enhed, som leverer tjenester til at beskytte private kryptografiske nøgler på vegne af sine kunder med henblik på at opbevare, lagre og overføre virtuelle valutaer.

16) Virtuel valuta: Et digitalt udtryk for værdi, som ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank eller en offentlig myndighed, ikke nødvendigvis er bundet til en lovligt oprettet valuta og ikke har samme retsstatus som valuta eller penge, men som accepteres af fysiske og juridiske personer som vekslingsmiddel, som kan overføres, lagres og handles elektronisk.

17) Fiatvaluta: Et lovligt betalingsmiddel, som er udstedt af en centralbank.

18) Trust: En enhed, der ikke er en juridisk person, og som er oprettet ved stifters vilje om overførelse af aktiver til en forvalter til fordel for en eller flere begunstigede.

19) Lignende juridisk arrangement: En type juridisk arrangement, der har en struktur eller funktion, der svarer til en trusts struktur og funktion, og som er oprettet ved stifters vilje om overførelse af aktiver til en person, der varetager en stilling svarende til forvalteren af en trust.

20) Forvalter af en trust eller en person, der varetager en tilsvarende stilling i et lignende juridisk arrangement: En fysisk eller juridisk person, der råder over trustens eller et lignende juridisk arrangements aktiver i overensstemmelse med stifters instruktioner.«

 

Vedrørende nr. 15 (udbydere af virtuelle tegnebøger), nr. 16 (virtuel valuta) og nr. 17 (fiatvaluta) henvises der til nyheden om ”Udvidelse af kredsen af underretningspligtige efter hvidvaskreglerne”, der bl.a. omfatter forhold om kryptovalutaer (eller virtuelle valutaer).

 

 

For nr. 18 (trust), nr. 19 (lignende juridisk arrangement) samt nr. 20 (forvalter af en trust) henvises der til nyheden om ”Ajourført definition af reelle ejere – indsættelse af bestemmelser om trusts”. 

 

Nr. 13 (formuegode) og nr. 14 (selvregulerende organ) er indført som en udbedring af mangler ved implementeringen af 4. hvidvaskdirektiv.

 

I Danmark er et selvregulerende organ eksempelvis Advokatsamfundet, som kan modtage, screene og eventuelt foretage mulige underretninger fra advokater. For revisorer findes der ikke et tilsvarende selvregulerende organ, hvilket selvfølgelig ikke udelukker faglig konsultation i eksempelvis FSR – danske revisorer.