Præcisering af pligter ved mistænkelige transaktioner – hvidvask/terrorfinansiering

Faglig nyhedUnderretningspligtige skal undersøge baggrunden for og formålet med ”mistænkelige” transaktioner. I den forbindelse præciseres det, at en transaktion er mistænkelig, når blot én faktor foreligger: Kompleksitet, usædvanlig størrelse, usædvanligt mønster og/eller er uden et åbenbart økonomisk eller lovligt formål.

Om revisorVirksomhedsret

Ved lov nr. 553 af 7. maj 2019 blev der vedtaget en række ændringer og skærpelser af hvidvasklovgivningen, der som hovedregel får virkning den 10. januar 2020.

§ 25, stk. 1, i den hidtidige formulering var upræcis i relation til, om betingelserne for ”mistænkelighed” er kumulative eller ej.

Uklarheden rettes nu op. Bestemmelsen ophæves med virkning fra 10. januar 2020, og i stedet indsættes (med min fremhævelse):  

”Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal undersøge baggrunden for og formålet med alle transaktioner, der

1) er komplekse,

2) er usædvanligt store,

3) foretages i et usædvanligt mønster eller

4) ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål.

Stk. 2. Virksomheder og personer skal, hvor det er relevant, udvide overvågningen af kunden med det formål at afgøre, om transaktionerne eller aktiviteterne forekommer mistænkelige”.

 

Derved præciseres det, at baggrund og formål skal undersøges, når blot én af de anførte betingelser er opfyldt: Betingelserne er således ikke kumulative, hvilket fremgår af anvendelsen af konjunktionen ”eller”.

Betingelserne for, at transaktioner omfattes, skal underretningspligtige, herunder revisorer, naturligvis vurdere i den konkrete klient- og opgavesammenhæng. Lovbemærkningerne er derfor rimeligt generelle:

Kompleksitet:
”Det følger af stk. 1, nr. 1, at baggrunden for og formålet med transaktionen skal undersøges, hvis transaktionen er kompleks.

Det betyder, at virksomheder og personer i vurderingen af, om transaktionen er kompleks, kan lægge vægt på faktorer eksempelvis, om transaktionen involverer flere parter eller flere jurisdiktioner, eller om transaktionen giver kunden mulighed for at modtage betalinger fra en ukendt tredjemand”.


Beløbsstørrelse:
”Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 2, at virksomheder og personer skal undersøge baggrunden for og formålet med en transaktion, hvis denne er usædvanlig stor.

Virksomheder og personer kan for eksempel vurdere, om en transaktion er usædvanlig stor ud fra kendskabet til den konkrete kunde og den pågældendes transaktionsmønstre og produktportefølje.”


Mønster:
”I stk. 1, nr. 3, foreslås det, at undersøgelsen skal foretages, hvis transaktioner foretages i usædvanlige mønstre.

Det betyder, at virksomheder og personer kan tage udgangspunkt i kundens og kundetypens sædvanlige adfærdsmønstre i vurderingen af, om en transaktion foretages i usædvanlige mønstre”.


Formål:
”I stk. 1, nr. 4, foreslås det, at baggrunden for og formålet med en transaktion skal undersøges, hvis der ikke er et åbenbart økonomisk eller lovligt formål med transaktionen”.


Hertil henviser bemærkningerne til, at underretningspligtige, herunder revisorer, skal have procedurer og systemer, som gør det muligt at identificere mistænkelige transaktioner og aktiviteter. Og til, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med hvidvasklovens § 26 om underretningspligten til Hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Generelt skal afgrænsningen af undersøgelsespligterne fortolkes inden for den konkrete opgavesammenhæng, jf. denne nyhed om revision som opgavetype.

I relation til bestemmelsen i § 25, stk. 2, skal det anføres, at revisorer typisk ikke overvåger transaktioner og aktiviteter løbende. Det fremgår da også af ”Finanstilsynets vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)” fra oktober 2018 (side 112), at overvågning i erklæringsopgaver bl.a. kan ske ved gennemgangen af kundens økonomiske forhold:

 

”I nogle specifikke kundeforhold kan den løbende overvågning ske som led i den ydelse der udbydes, hvis selve ydelsen medfører en indsigt i kundens forhold. Dette gør sig eksempelvis gældende for en godkendt revisors afgivelse af erklæringer, hvor bl.a. kundens økonomiske forhold gennemgås. Oplysninger, som indhentes i forbindelse med udførelse af sådanne opgaver, vil kunne indgå i virksomhedens opfyldelse af hvidvasklovens krav om løbende overvågning. Virksomheden skal i sådanne tilfælde notere og opbevare materiale, dokumentation m.v., i overensstemmelse med hvidvasklovens krav herom”.

 

Løbende overvågning af transaktioner er derimod relevant for især finansielle virksomheder.