Reelle ejere – hvidvasklov vs. virk.dk

Faglig nyhedVisse typer af selskaber mv. skal registrere reelle ejere i virk.dk. Disse registreringer kan revisor anvende som udgangspunkt ved identifikationen af reelle ejere efter hvidvaskloven; men kun anvende, ikke blindt stole på. Hertil skal revisor være opmærksom på, at der i en del sammenhænge er reelle ejere, der skal håndteres efter hvidvaskloven, uden at der er krav om registreringer i virk.dk.

VirksomhedsretOm revisor

Hvidvasklovens definition af reelle ejere

Definitionen af en reel ejer ses i hvidvaskloven § 2, nr. 9:

 

”Reel ejer: Den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer kunden, eller den eller de fysiske personer, på hvis vegne en transaktion eller aktivitet gennemføres, herunder:

a) Den eller de fysiske personer i et selskab, virksomhed, forening m.v., der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler, bortset fra ejere af selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende internationale standarder.

b) Den daglige ledelse, hvis der ikke er identificeret en person under litra a, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt den eller de personer, der er identificeret, er den eller de reelle ejere.

c) Den eller de fysiske personer i et retligt arrangement, herunder i en fond, trust el.lign., der i sidste ende direkte eller indirekte kontrollerer eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser, herunder: i) Bestyrelsen. ii) Særligt begunstigede personer eller, såfremt de enkeltpersoner, der nyder godt af uddelinger, endnu ikke kendes, den gruppe personer, i hvis hovedinteresse et retligt arrangement er oprettet eller fungerer. iii) Stifter, forvalter og protektor, hvis en sådan findes”.

 

Registrering af reelle ejere
I forbindelse med hvidvaskreguleringen indførtes der krav om registrering af reelle ejere i diverse selskabslove. Lovgivningen om indførelse af registrering af reelle ejere blev vedtaget 1. marts 2016.

Lovens karakter af en gennemførelseslov i sammenhæng med hvidvaskreglerne træder klart frem ved, at oplysninger om registreringer efter anmodning skal udleveres til SØIK, og herunder også om forsøg på at identificere reelle ejere. Samme pligt gælder i forhold til andre offentlige myndigheder; såsom SKAT, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.

Loven trådte i kraft den 23. maj, mens den første registrering skulle være foretaget den 1. december 2017.

 

Ved helt nye ændringer af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt erhvervsfondsloven, der trådte i kraft 1. august 2018, er det fremover et vilkår for selskabsstiftelse, at de reelle ejere, eller dem, der træder i stedet herfor, er registreret i virk.dk. Hertil bliver det muligt at oversende eksisterende selskaber, visse erhvervsdrivende virksomheder og erhvervsdrivende fonde til tvangsopløsning, hvis de ikke overholder denne pligt.

I selskabsloven indsattes § 58b ved stiftelse:

”Ved stiftelse af et kapitalselskab skal der senest samtidig med registreringen af selskabet, jf. § 9, stk. 1, indhentes og registreres oplysninger om selskabets reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.”

Hertil blev tvangsopløsningsbestemmelsen i § 225, stk. 1, udvidet med et nyt nr. 4, hvorefter oversendelse kan ske, når ”kapitalselskabet intet har registreret i henhold til § 58 a.”

I erhvervsfondsloven og i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder indsattes der tilsvarende bestemmelser i henholdsvis §§ 21c/115, stk. 1, nr. 3, og §§ 15i/21, stk. 1, nr. 4.

 

Det må formodes, at Erhvervsstyrelsen vil benytte de nye hjemler vedrørende eksisterende selskaber m.v. på normal vis, det vil sige ved udsendelse af et påkravsbrev med en frist til at rette op på forholdet, før der sker overførsel til skifteretlig tvangsopløsning, jf. praksis herom ved for sen regnskabsindsendelse.

 

Reglerne omfatter ganske mange selskabstyper mv., jf. nedenstående oplistning af selskabslove, der har fået bestemmelser om registrering af reelle ejere (§-numrene er fra lov om indførelse af register over reelle ejere).

 

§ 1 – selskabsloven

§ 2 – lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

§ 3 – lov om erhvervsdrivende fonde, samt fonde der undtages fra loven

§ 4 – lov om det europæiske selskab (SE-loven)

§ 5 – lov om det europæiske andelsselskab (SCE-loven)

§ 6 – lov om europæiske økonomiske firmagrupper

§ 7 – lov om finansiel virksomhed

§ 8 – lov om tilsyn med firmapensionskasser

§ 9 – lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

§ 10 – lov om investeringsforeninger

§ 12 – lov om fonde og visse foreninger, samt fonde der undtages fra loven.

 

Opsummerende er det i selskaber mv. med økonomisk ejerskab en indikation, at personer, der har 25 % eller mere af de legale økonomiske interesser, er reelle ejere. Definitionen af reelle ejere er dog med bred fokus på kontrol. Ejerskab kan være både direkte og indirekte gennem et holdingselskab eller et datterselskab. Reelt ejerskab kan også foreligge via aftaler, tegningsretter eller købsoptioner, eller ved ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer. Der er således ikke nødvendigvis sammenhæng mellem de legale mere end 25 % ejere og de reelle ejere.

Er der ikke fysiske personer med reelt ejerskab, skal den daglige ledelse registreres. Dette udgangspunkt gælder for selskaber efter selskabsloven; men også eksempelvis for andelsselskaber efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

I fonde uden legale ejere (fonde er selvejende) skal bestyrelsen altid registreres som reelle ejere. Endvidere antages der – i sjældne tilfælde i praksis – at foreligge en analogi til ”reelt ejerskab” for særligt begunstigede, eller grupper af sådanne (typisk uddelingsmodtagere). Hertil skal det fremhæves, at reglerne om registrering af reelle ejere også gælder i fonde, der er undtaget fra fondslovgivningen. Dette er i praksis ofte relevant inden for kulturliv, uddannelse og socialområdet.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside oplistes de virksomheder, der skal registrere reelle ejere. Og ligeledes virksomheder, der ikke skal gøre det, således:

 

”Enkeltmandsvirksomheder, personligt ejet mindre virksomhed (PVM), børsnoterede virksomheder (datterselskaber af børsnoterede virksomheder: Hvis datterselskabet er 100 % ejet af en børsnoteret virksomhed, skal virksomheden registrere, at den ikke har reelle ejere, hvorved direktionen automatisk indsættes i stedet. Er datterselskabet ikke 100 % ejet af en børsnoteret virksomhed, skal datterselskabet registrere reelle ejere), filialer (danske og udenlandske), anden udenlandsk virksomhed, andelsboligforeninger, frivillige foreninger, selvstændige offentlige virksomheder (SOV) og medarbejderinvesteringsselskaber”. 

Hvidvasklov vs. virk.dk
Revisor kan i forbindelse med sine pligter efter hvidvaskloven ofte nyttiggøre de oplysninger, som klienten selv (måske med revisors hjælp) har registreret i ejerregistret som udgangspunkt ved sin afsøgning af, hvem der er reelle ejere. Det er dog altid blot udgangspunktet af tre principielle årsager:

  1. Revisor skal altid overbevise sig om, at det er de korrekte reelle ejere, der fremgår af ejerregistret, og kan således aldrig henholde sig udelukkende til dokumentation, der er indsamlet af klienten selv.

     

  2. Endvidere skal identitetsoplysningerne underbygges af legitimationsbevis, hvor mængden og styrken afhænger af revisors egen risikovurdering.

     

  3. Endelig er der reelle ejere i mange virksomhedstyper, der ikke omfattes af registreringspligten. Dette gælder således i enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber samt i mange foreningstyper, såsom andelsboligforeninger, ejerforeninger, grundejerforeninger m.v.
    I disse foreningstyper er det Erhvervsstyrelsens pragmatiske opfattelse, at bestyrelsen er reelle ejere, hvis der ikke er legale 25 %-ejere. Dette er selvfølgelig en praksis, der er let at håndtere for både revisor og tilsyn; men ret beset er den ikke ret godt afpasset efter lovgivningens formål. Ud fra formålet ville relevante personer være dem, der rent faktisk håndterede betalinger i de pågældende foreninger.
    Hertil er der også ikke registreringspligtige reelle ejere i SOV, PVM og medarbejder-investeringsselskaber. Det samme er tilfældet for båndlagte kapitaler, jf. hvidvasklovens § 2, nr. 9c, om særligt begunstigede i retlige arrangementer.

    Selv i ideelle foreninger, såsom spejderforbund, sportsklubber og lignende skal revisor forholde sig til hvidvasklovens krav og typisk identificere/legitimere ledelsen.

    Og endnu mere specielt skal alle medlemmer af et menighedsråd betragtes som reelle ejere.