Revisor og terrorfinansiering – indsamlinger og foreninger

Faglig nyhedTerrorfinansiering er strafbelagt med op til 10 års fængsel efter straffelovens § 114b. For en revisor kunne det tænkes, at reguleringen, herunder underretningspligten, blev aktuel ved opgaver om indsamlinger og foreninger. Og måske også vedrørende anvendelsen af offentlige midler inden for institutions- og skoleområdet.

Om revisor

Generelt forventes det, at revisor ved optagelse eller fortsættelse af forretningsforbindelser konfererer med EU´s terrorliste over personer, grupper og enheder, jf. senest Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1426 af 4. august 2017 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/154.

Blandt grupperne/enhederne, der oplistes, kan blandt de alment kendte igennem mange år nævnes: De Tamilske Tigre fra Sri Lanka, Den Lysende Sti fra Peru, PFLP og Al-Aqsa brigaden fra de palæstinensiske områder, Hizbul Mujahideen fra Afghanistan/Pakistan samt FARC fra Columbia.

Hertil forventes det, at de omfattede, herunder revisorer, anvender EU’s søgeværktøj til gennemtrawling af de ifølge Erhvervsstyrelsen i alt mere end 70 indefrysnings-/sanktionslister, jf. straffelovens § 110c, stk. 3, der løbende opdateres. Disse lister kan omfatte personer, lande, grupper, juridiske enheder og organer, hvor indefrysningen kan henføres til antagelser om hvidvask, terrorismefinansiering og for den sags skyld også være politisk begrundede. Søgeværktøjet kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Det burde umiddelbart være en myndighedsopgave at opdatere et søgningsværktøj, der er skræddersyet til disse såkaldte sikkerhedsresolutioner fra FN, der får retsvirkning gennem EU-forordninger, samt EU’s yderligere lister, såsom listen med sanktioner mod Rusland, herunder mod russiske juridiske enheder.

Begrænsninger ved anvendelsen af sådanne lister er åbenlyse. De fysiske personer kendes ofte under en række, men jo ikke nødvendigvis, alle alias. Grupper og enheder kan skifte navne og nye kan opstå.

Terroristers muligheder for at sløre deres identitet forbedres af, at de jurisdiktioner, de kommer fra og opererer i, ikke altid er så nøjeregnende med identiteter og registrering heraf, og ofte måske ligefrem er sympatisk indstillede over for terroristernes formål. Det er en udbredt opfattelse, at lande som blandt andet Saudi Arabien og Pakistan ofte taler med to tunger. Saudi Arabien er nr. 57 og Pakistan nr. 117 på Tranparency Internationals Corruption Perception Index for 2017.

I konkrete tilfælde kan revisors risikovurdering føre til, at der skal være særlig fokus på omkostninger/overførsler til mistænkelige modtagere.

Indsamlinger og foreninger er efter oplysning fra PET et anvendt redskab til terrorfinansiering. Og således områder, som revisor kan komme i nærkontakt med, jf. i øvrigt også straffelovens § 114b om bl.a. direkte eller indirekte tilvejebringelse eller indsamling af midler til terrorformål. Og håndhævelsen af de på papiret fine regler om kontrol af indsamlinger halter nok ret meget, idet langt fra alle indsamlinger anmeldes.

Formanden for Indsamlingsnævnet, Christian Lundblad, der er retspræsident ved Aalborg Byret, kritiserede hertil kvaliteten af de regnskaber for indsamlinger, der faktisk anmeldes, i en forsides artikel i JP den 13. januar 2017. Kritikken gjaldt også, når revisorer havde medvirket og afgivet erklæringer om regnskaberne.

I juni/juli 2014 ændredes lovgivningen om indsamlinger grundlæggende. Tidligere havde tilsynet med indsamlinger ligget under politimestrene i de respektive politikredse, der bl.a. skulle give tilladelser samt modtage regnskaber, der altid skulle være reviderede af en godkendt revisor og hertil offentliggøres i den relevante dagspresse.

I 2014 erstattedes denne ordning af et generelt og centralt Indsamlingsnævn under Justitsministeriet. Som hovedregel skal en indsamling anmeldes til Indsamlingsnævnet, der efterfølgende skal have tilsendt regnskabet, som skal omfatte indsamlede midler, omkostninger ved indsamlingen samt overskudsanvendelsen – hverken mere eller mindre. Hertil skal det være revideret af en godkendt revisor, hvis det indsamlede beløb overstiger 50.000 kr.

Kravet om individuel anmeldelse og regnskabsaflæggelse gælder som noget nyt fra 2014 ikke for indsamlinger, der forestås af organisationer, der i forlængelse af deres almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål er godkendt af Skatteministeriet som berettiget til at modtage gaver, som giver fradrag i gavegivers indkomstopgørelse. Nævnets hjemmeside indeholder fortegnelser over anmeldte organisationer, der ikke omfattes af kravene ved den enkelte indsamling som følge af, at de er godkendt efter ligningslovens § 8A (gaver til velgørende institutioner, foreninger mv.), § 8H (forskningsgaver) og/eller § 12, stk. 3 (fradragsret for løbende ydelser i henhold til gavebreve). Disse organisationer skal indsende oplysninger herom til Indsamlingsnævnet, herunder indsende deres generelle årsregnskab, der skal indeholde en beretning om foretagne indsamlinger, specifikation af indtægter, omkostninger og overskudsanvendelse for indsamlinger, samt yderligere oplysninger ved en eventuel tilladt hus- og eller gadeindsamling; men der skal altså ikke indsendes et konkret individuelt regnskab for hver indsamling. Hvis det indsamlede beløb overstiger 50.000 kr., skal årsregnskabet revideres af en godkendt revisor.

Disse organisationer kan efter en række kriterier endvidere opnå tilladelse til at foretage en årlig hus-  eller gadeindsamling. De pågældende organisationer, der typisk er store og alment kendte, såsom Folkekirkens Nødhjælp, Kræftens Bekæmpelse, Red Barnet, Læger Uden Grænser osv., skal dog aflægge et individuelt regnskab for deres hus- eller gadeindsamlinger.

Det angivne formål, der indsamles til, skal naturligvis være lovligt – men ikke nødvendigvis almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, når der er tale om individuelle konkret anmeldte indsamlinger.

Håndhævelsen af de på papiret fine regler er dog langt fra finmasket. Formanden for Indsamlingsnævnet skønnede således i en artikel i Jyllands Posten den 25. juli 2017, at kun 20-25 pct. af de indsamlinger, der burde anmeldes til Indsamlingsnævnet, bliver det. Der foregår således formentlig mange uanmeldte gadeindsamlinger.

Det er et politisk spørgsmål, om der skal afsættes flere midler til kontrol, men hvis man ikke gør det, ”er det klart, at muligheden for misbrug er stor”, ifølge formanden. Han skønnede, at en effektiv kontrol ville forudsætte en budgetforøgelse fra 3 til 10 mio.kr.

Misbrug af indsamlinger kan selvfølgelig forekomme til egen berigelse, men også til terrorfinansiering, jf. den såkaldte Fighters and Lovers-sag, der angik indsamling af økonomisk støtte til PFLP og FARC, der begge er på EU´s terrorliste.

Ud over indsamlinger kan også foreninger tænkes misbrugt. Danmark er et foreningsfokuseret samfund, hvor der lægges stor vægt på den grundlovssikrede ret til at samles om lovlige ideelle formål, uden det offentlige skal lægge hindringer i vejen og føre sindelagskontrol. En sådan grundlæggende tillid kan naturligvis misbruges.

 

Hertil kan det heller ikke udelukkes, at eksempelvis skoleområdet kan misbruges ved, at der kanaliseres offentlige tilskud og brugerbetalinger til forkerte formål.

 

Uden sammenligning i øvrigt er dette hovedindholdet i den lange føljeton om Tvind-skolernes komplicerede ejer- og kontrolstruktur.