Rigsrevisionens alvorlige kritik af statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Faglig nyhedRigsrevisionen offentliggjorde den 24. januar sin rapport om statens indsats, der blev karakteriseret som ”meget utilfredsstillende”. I FSR - danske revisorer undrer det os i lyset af kritikken, at myndighederne holder fast i, at revisor skal underrette om berigtigede ulovlige aktionærlån. Det er unødvendigt og binder ressourcer, som kunne være anvendt mere hensigtsmæssigt på andre områder, jf. Rigsrevisionens beretning.

Om revisorVirksomhedsret

I januar 2020 afgav Rigsrevisionen beretning nr. 9/2020 om Statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme. Beretningen var resultatet af en særlig undersøgelse bestilt af statsrevisorerne. Kritikken er omfattende: Vejledning, kontrol, anvendelse af underretninger og feedback herom er i varierende omfang forbundet med mangler. Især Justitsministeriet, dvs. politiet, herunder SØIK, og Hvidvasksekretariatet kritiseres.

Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriets samlede indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme har ifølge rapporten således ikke været effektiv. Det ser Rigsrevisionen på med stor alvor.

 

Kritikken vedrører i hovedpunkter tre forhold:

  • De tre ministerier har ikke i tilstrækkelig grad understøttet de forpligtede virksomheder i at opdage og underrette om hvidvask og finansiering af terrorisme.
  • Hvidvasksekretariatet har i utilstrækkelig grad udnyttet underretningerne fra de forpligtede virksomheder til at udarbejde videregivelser.
  • De relevante myndigheder har ikke i tilstrækkelig grad givet feedback om, hvordan videregivelserne er blevet nyttiggjort med henblik på at sikre en målrettet indsats.

Statsrevisorerne fulgte op den 24. januar 2020 med en heraf afledt kritik i deres beretning til Folketinget. Efter de tre ministerier er blevet hørt, og Rigsrevisionen har udarbejdet et høringsnotat, forventes statsrevisorernes endelige stillingtagen til beretningen i maj 2020.

I statsrevisorernes foreløbige beretning fremhæves her, at de tre kritikpunkter især bygger på nedenstående punkter, der er fremhævet i kursiv:

 

  • De nationale risikovurderinger skal bruges til at målrette indsatsen. Hvidvasksekretariatets risikovurdering af hvidvask er imidlertid først blevet færdig i 2019, og PET’s risikovurdering af finan­siering af terro­risme bliver først færdig i 2020, selv om risikovurderingerne allerede i august 2017 blev kritiseret af FATF (Financial Action Task Force) for ikke at leve op til interna­tio­nale standarder.

    PET udsendte ”National risikovurdering af terrorfinansiering i Danmark 2019 ”umiddelbart i kølvandet på Rigsrevisionens rapport, mens SØIK udsendte ”Hvidvask i Danmark. Den nationale risikovurdering 2018” i april 2019.

    Hvis man læser længere ned i rapporten, fremgår der mere specifik kritik blandt andet af, at Erhvervsstyrelsen ikke har udarbejdet nogen skriftlig sektorspecifik vejledning for bl.a. revisorer, der således har været henvist til Finanstilsynets vejledning fra oktober 2018, hvor den konkrete del er møntet på finansielle virksomheder, jf. bl.a. side 21 punkt 43.

    Rigsrevisionen finder det opsummerende på side 23 ”særligt uhensigtsmæssigt for de virksomheder, som Erhvervsstyrelsen har tilsynsansvar for, da de ikke har kunnet tage udgangspunkt i sektorspecifikke eksempler, når de bl.a. har skullet udarbejdet en risikovurdering og risikovurdere deres kunder”. 
  • Ingen af tilsynsmyndighederne har udvalgt virksomheder til kontrol ud fra en systematisk risikovurdering. Finanstilsynet og Erhvervs­styrelsen har i perioden 2016-2018 kun kontrolleret 3 % af de forplig­tede virksomheder, som de skal føre tilsyn med, mens Spillemyndig­heden har kontrolleret 25 % af spiludbyderne.

    Se i øvrigt tabel 2 side 17.

    Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med ca. 12.000 virksomheder, herunder ca. 1.500 revisionsvirksomheder. Finanstilsynet med ca. 1.800 finansielle virksomheder, herunder ca. 90 pengeinstitutter. Spillemyndigheden med 44 spiludbydere. Og Advokatrådet med ca. 6.000 advokater og advokatvirksomheder.

    Tilsynet på advokatområdet er ikke omfattet af Rigsrevisionens kompetenceområde, hvorfor det ikke indgår i revisionen. Det fremgår dog (side 14), at Erhvervsministeriet har vurderet Advokatrådets skriftlige vejledning fra 2017, og at denne på visse punkter ikke er i overensstemmelse med ministeriets fortolkning af hvidvaskloven og det bagvedliggende direktiv. Dette indebærer en risiko for, at der foretages for få underretninger.

    Erhvervsstyrelsen udviklede en risikoscoremodel i 2017, men kun for virksomhedsoprettere. Der arbejdes på kriterier til at udtage andre virksomhedstyper via modellen, jf. side 18, punkt 35. 
  • Hvidvasksekretariatets model til screening af underretninger er for sim­pel og sikrer ikke, at de mest risikofyldte underretninger udtages til gennemgang.

     

    I perioden 2016-2018 blev der samlet set videresendt ca. 16.000 af 79.000 underretninger. Underretningerne var pakket ind i 6.700 videregivelser, herunder 1.600 til politiet, 200 til SØIK, 1.200 til PET, 3.400 til skatteforvaltningen og 300 til andre myndigheder, jf. figur 5 på side 32. Det oplyses, at der er domfældt i 150 sager fra perioden, herunder 50 afgørelser om overtrædelser af kontantforbuddet, som SØIK altid varetager, og at andre 150 sager endnu ikke er afgjort. Hertil har skattemyndighederne for 2017 og 2018 fået grundlag for at opkræve ca. 610 mio.kr. som følge af de modtagne underretninger.

    Der er imidlertid ikke sikkerhed for, at de screeningsmekanismer, der anvendes, sikrer, at det er de mest relevante underretninger, der videresendes. 

  • Hvidvasksekretariatets analysearbejde og unikke adgang til at se på tværs af underretningerne har kun i begrænset omfang tilført værdi til sekretariatets videregivelser. Hvidvasksekretariatet har af egen drift kun udarbejdet tre oplæg til efterforskning i perioden 2016-2018. Sekretariatet har afholdt sig fra at udarbejde flere, angiveligt fordi politikredsene af ressourcemæssige årsager ikke ønskede at modtage dem.

     

    Eksistensen af politiets angivelige vægring mod at modtage deciderede oplæg til efterforskning kan Rigspolitiet efter rapporten ikke udelukke, jf. side 33, punkt 63. Dette finder Rigsrevisionen selvfølgelig kritisabelt og en tilsidesættelse af faglige hensyn i Hvidvasksekretariatet, jf. side 39.

  • SØIK og Skatteforvaltningen kan for perioden 2016-2018 stort set opgø­re, hvordan videregivne underretninger er blevet brugt, mens politiet kan redegøre for 78 %, og PET ikke kan opgøre det.

    Mangelfuld feedback besværliggør/umuliggør i sagens natur, at der kan meldes tilbage til underretterne, sådan som Hvidvasksekretariatet i videst muligt omfang er forpligtet til efter hvidvasklovens § 29, stk. 1, og lovbemærkningerne hertil. 

Der er således nok at tage fat på for myndighederne, hvis besøget fra FATF i 2021 skal resultere i et bedre resultat end besøget i 2017. FSR – danske revisorer er naturligvis klar til at hjælpe, hvor det ønskes og måtte være relevant, herunder i forbindelse med udarbejdelse af branchespecifik vejledning, hvor vi allerede har offentliggjort en lang række relevante nyheder og notater for at kompensere for manglende myndighedsvejledning, samt ved fortsat afholdelse af fælles arrangementer med myndighederne, aktiv deltagelse i Hvidvaskforum+ med videre.

 

Specielt i forbindelse med Hvidvasksekretariatets problemer med screening af underretninger undrer det os, at myndighederne insisterer på, at alle ulovlige lån skal føre til underretning. Denne holdning resulterer i en yderligere, og tilmed unødvendig, screeningsopgave i Hvidvasksekretariatet i forbindelse med stillingtagen til, hvilke underretninger om ulovlige lån der skal videregives til efterforskning. Udgangspunktet må være, at videregivelse kan være relevant, når der ikke er vilje, eller måske heller ikke evne, til at reparere og dermed fjerne lånet såvel skattemæssigt som selskabsretligt. Screeningen for relevans i forhold til mulig efterforskning ville ligge helt naturligt i forlængelse af revisorernes arbejde.

 

Bottom line p.t. er dog, at alle ulovlige lån skal føre til underretning for at undgå kritik i hvidvaskkontrollen.

 

Beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme