Særligt om formålet med loven – pligterne ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering

Faglig nyhedFormålet med hvidvaskreguleringen er at sikre SØIK (samt PET og SKAT) efterforskningsspor, når de underretningspligtige får mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. Byggeklodserne i efterforskningssporet er de omfattedes undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligt.

Om revisor

Når en mistanke opstår, er der således naturligt i første omgang pålagt de omfattede en undersøgelsespligt, jf. lovens § 25, stk. 1.

Det fremgår af bestemmelsen, at overvågningen af kunder skal udvides, når det er relevant. Denne bestemmelse er indlysende relevant i for eksempel pengeinstitutter, der løbende håndterer kundernes betalingstransaktioner.

 

Eksempelvis overvåges bankkonti, der i længere tid kun vokser ved indsætninger. Hvis en sådan konto pludselig forsøges tømt i sammenhæng med et digitalt køb af en enkeltbillet til Tyrkiet og resten i ”kontanter”, kan det være en indikation på et forsøg på terrorfinansiering.

 

Løbende overvågning er derimod ikke så oplagt relevant for eksempelvis revisorer, der sjældent har løbende kontakt med kunderne og deres transaktioner, dog undtaget bogføringskunder. Pligten må dog indebære, at revisor skal være særligt kritisk ved kundekendskabsprocedurerne, når de opdateres ved fortsættelse af eksempelvis revisionsopgaver, hvis der tidligere i samme kundeforhold har været mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme.

 

Eksempelvis kan risikovurderingen påvirkes ved en historik for (forsøg på) skatteunddragelse, mangelfuld dokumentation af indkøb eller modtagelse af kontantbetalinger i strid med kontantforbuddet.

 

Som en naturlig næste byggeklods i efterforskningssporet bestemmes det, at resultatet af undersøgelser er underlagt en noteringspligt, jf. § 25, stk. 2. Denne lidt usædvanlige sprogbrug kan oversættes til, at undersøgelser skal dokumenteres.

 

I den sammenhæng er det centralt, at kunder ikke har ret til at få indsigt i personoplysninger i forbindelse med en undersøgelse og dokumentationen heraf. Hvidvaskloven er i den sammenhæng lex specialis, der tilsidesætter rettighederne i persondataforordningen. Dette må siges at være meget naturligt, idet det i modsat fald ville kunne kompromittere efterforskningsspor.

 

Endvidere skal det fremhæves, at dokumentationskravet også gælder, når en mistanke afkræftes.

I forlængelse af undersøgelse og dokumentation heraf er næste byggeklods i efterforskningssporet, at de omfattede pålægges en underretningspligt til SØIK, hvis der er, eller kan være, ”noget at komme efter”, jf. § 26, stk.1.

Også her er hvidvaskloven naturligt nok lex specialis i forhold til persondataforordningen, hvilket udelukker indsigt i personoplysninger i forbindelse med underretninger, jf. § 26, stk. 5.

Underretningspligten er suppleret med standsningspligt i relation til gennemførelse af transaktioner, der ikke allerede er gennemført, hvor der er en ikke afkræftet mistanke om hvidvask, jf. § 26, stk. 3, respektive finansiering af terrorisme, jf. § 26, stk. 4. Disse pligter er indlysende relevante i eksempelvis pengeinstitutter, der eksekverer betalingstransaktioner, hvorimod de aldrig, eller i hvert fald yderst sjældent, vil være relevante for revisorer.

Efter § 26, stk. 6, fastsætter Finanstilsynet nærmere regler om ”den tekniske opfyldelse af underretningspligten”. Denne bemyndigelse er udnyttet i Bekendtgørelse nr. 1403 af 1. december 2017 om indsendelse af underretninger m.v. til SØIK. Underretninger foretages elektronisk ved anvendelse af et særligt skema på SØIK’s hjemmeside.

Den sidste byggeklods til sikring af efterforskningssporet er den opbevaringspligt, der er pålagt de omfattede, jf. § 30.

Det specielle er, at opbevaringspligten kan blive endog meget lang, idet den generelt er bundet til fem år efter ophør af kundeforholdet.

Hvis en revisor eksempelvis har revideret et regnskab for samme kunde fra 2003, hvor revisorer blev omfattet af hvidvaskloven, til og med 2017, hvor revisionen afsluttedes 14. april 2018, og hvor revisor ikke blev genvalgt på generalforsamlingen den 1. maj, vil opbevaringspligten efter hvidvaskloven udløbe 30. april 2023.

Hertil skal det afgrænses, hvad der skal opbevares. For revisorer er det relevant, at oplysninger efter lovens kapitel 3 – dvs. kundekendskabsprocedurer, herunder dokumentation af ejer-/kontrolstruktur samt identitets-/legitimationsmateriale – omfattes. Dette vil altså også gælde for eksempelvis materiale om tidligere reelle ejere, tidligere ejer- og kontrolstrukturer mv. Dette indebærer, at elementer af den traditionelle dokumentation for revisionsplanlægning skal udskilles og følge en helt anden og potentielt meget længere opbevaringsperiode end efter revisorloven, hvor kravet er fem år efter afgivelse af erklæring, eller bogføringsloven, hvor opbevaringspligten er indeværende og de foregående fem år.

Hertil er det relevant, at dokumentationsmateriale om undersøgelser skal opbevares, uanset om undersøgelser har ført til underretning af SØIK eller ej.