Skatteunddragelse og hvidvask

Faglig nyhedSkatteunddragelse er ikke i sig selv omfattet af underretningspligten efter hvidvaskloven. Opnås der, eller forsøges der opnået, udbytte fra skatteunddragelse eller medvirken til skatteunddragelse, vil dette dog som udgangspunkt udløse underretningspligt efter hvidvaskloven. Underretningspligten udløses således f.eks. ved efterfølgende at lade eller forsøge af lade et udbytte indgå i virksomhedens økonomi.

Om revisorSkat

Underretningspligten følger af hvidvasklovens § 26, stk. 1, ligesom den nærmere definition af hvidvask fremgår af § 3. Underretningen skal foretages til Hvidvasksekretariatet i SØIK.

Undersøgelser og underretninger må ikke meddeles kunden, jf. hvidvasklovens § 38, stk. 1. Dette er en helt naturlig konsekvens af, at hvidvasklovens formål er at underrette i situationer, hvor dette kan være relevant for en efterfølgende efterforskning, uanset om mistanken, der ikke kan afkræftes, vedrører røveri, narkotikahandel, terrorfinansiering, underslæb m.v. eller som aktuelt her skatteunddragelse.

Der skal foreligge en mistanke om hvidvask eller forsøg på hvidvask af udbyttet fra en skatteunddragelse, der ikke kan afkræftes.

Tavshedspligten i forbindelse med undersøgelser og underretninger er imidlertid ikke til hinder for, at bl.a. revisorer rådgiver deres kunder om at undlade at begå lovovertrædelser. Hvis revisor således medvirker til at rette op på fejl eller misforståelser ved for eksempel at omklassificere bogførte virksomhedsomkostninger til private hævninger, eller ved at korrigere en forkert og for lille indberetning af skyldig moms, opstår der ikke nødvendigvis mistanke om hvidvask eller forsøg herpå, hvorved der ikke er underretningspligt. Fejl kan således opstå hændeligt, ved sjusk/uopmærksomhed eller misforståelser. Herunder vil bortkomne bilag for enkeltstående og sædvanlige forretningsmæssige aktiviteter ikke automatisk udløse en mistanke og dermed underretningspligt.

Det kan naturligvis forekomme, at revisor ud fra en konkret vurdering skønner, at forholdet skal føre til underretning, fordi der foreligger en mistanke om bevidst skatteunddragelse eller forsøg herpå og heraf følgende behandling/håndtering af udbytte (”går den, så går den”, gentagelser, forholdets grovhed), hvilket kan begrunde en underretning, selv om lovovertrædelsen blev undgået i det konkrete tilfælde.

Eksempelvis kan en sådan mistanke ikke afkræftes, hvis den opstår i forbindelse med den krævede undersøgelse af usædvanlige aktiviteter, hvor der identificeres fiktive fakturaer vedrørende angivelige køb af ydelser eller større aktiver uden relevans for virksomhedens drift. Selv om disse fakturaer tages ud af regnskabet efter revisors intervention, vil der foreligge en mistanke om forsøg på skatteunddragelse, der ikke kan afkræftes. Revisor vil i en sådan situation forsøge at afslutte kundeforholdet hurtigst muligt, hvilket dog aldrig kan føre til, at underretningspligten bortfalder.

Det er vigtigt, at revisor ved enhver opstået mistanke dokumenterer sine overvejelser og konklusioner herom.