Udvidelse af kredsen af underretningspligtige efter hvidvaskreglerne

Faglig nyhedPr. 10. januar 2020 udvides kredsen af underretningspligtige efter hvidvaskloven med visse ”kunsthandlere” (opbevaring, formidling og salg) samt udbydere af kryptovalutaer og vekslingsydelser i tilknytning hertil.

VirksomhedsretOm revisor

Ved lov nr. 553 af 7. maj 2019 blev der vedtaget en række ændringer og skærpelser af hvidvasklovgivningen, der som hovedregel får virkning den 10. januar 2020.

Udvidelsen af de underretningspligtiges kreds sker som en gennemførelse af krav i EU's 5. hvidvaskdirektiv.

Den nye bestemmelse ses i hvidvasklovens § 1, stk. 1, hvor de nye nr. 22-24 indsættes:


”22)
Virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse, hvor værdien af transaktionen eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover.

23) Udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer.

24) Udbydere af virtuelle tegnebøger”.


Kunst
For så vidt angår kunst, gælder reglerne kun erhvervsmæssig opbevaring, formidling eller køb/salg. Privates indbyrdes handel omfattes således ikke. Hertil gælder de kun for transaktioner på 50.000 kr. eller derover. Grænsen er valgt lavere end det tilladelige (10.000 EURO) under hensyntagen til, at samme lavere grænse også er valgt for kontantforbuddet. Som det gælder her, skal det afgøres, om betalinger er indbyrdes forbundne og dermed overstiger grænsen. Dette kan for eksempel være tilfældet ved afbetalingskøb, køb af indbyrdes forbundne kunstværker (f.eks. en serie litografier) eller køb, der udspringer af samme kontrakt.

Hvidvaskreguleringen indeholder ingen definition af kunst. Efter fremsættelsesbemærkningerne skal afgrænsningen derfor ske efter momslovgivningen:


”Kunstbegrebet skal forstås i overensstemmelse med § 69, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 760 af den 21. juni 2016 af lov om merværdiafgift (momsloven), der blandt andet henviser til KN-koder, der forefindes i Rådets forordning nr. 2658/87/EØF af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, kapitel 97 om kunstværker, samlerobjekter og antikviteter”.


I nogle auktionshuse, såsom for eksempel Lauritz.com, formidles der både handel med kunst og handel med andet løsøre. I en sådan blandet virksomhed er det kun kunstdelen, der omfattes.

Inddragelse af kunst må ses som udtryk for, at der ofte er et gunstigt værdi-/volumen-forhold, som gør det attraktivt at bruge kunst som hvidvaskkanal. Lidt af den samme grundlæggende logik har ført til det nationale forbud mod anvendelse af 500 EURO sedler.

I den sammenhæng kunne man spørge, om der kunne tænkes indgreb i fremtiden i relation til andre aktiver med attraktive værdi-/volumen-relationer, såsom smykker, ædelsten samt andre gangbare valutaer i store pålydender, såsom 1000 CHF-sedlen og Singapores 1000 dollar seddel som de to aktuelt mest værdifulde internationalt.

USD trykkes kun op til 100 USD; men sedler med højere pålydender er samlerobjekter og dermed måske attraktive som hvidvaskobjekter. De findes som 500, 1.000, 5.000, 10.000 og 100.000 USD-sedler. Det er nok mindre attraktivt, at de pågældende sedler stadig er gangbare betalingsmidler.


Kryptovalutaer (Bitcoin, Ethereumdash, Dogecoin, IOTA, Litecoin m.v.)
Kryptovalutaer er medtaget i to sammenhænge.


”Kryptovaluta” og lovens anvendte ”virtuel valuta” er to betegnelser for det samme.

For det første omfattes udbyderne af virtuelle tegnebøger. En sådan udbyder ”leverer tjenester til at opbevare private kryptografiske nøgler på vegne af sine kunder med henblik på at opbevare, lagre og overføre virtuelle valutaer”.

For det andet omfattes udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og rigtige valutaer udstedt af en nationalbank (fiatvalutaer).

Årsagen til inddragelsen af for eksempel bitcoin er, at der antageligt sker hvidvask ved køb og veksling heraf.

 

Om den regnskabsmæssige og skattemæssige behandling af kryptovalutaer kan der henvises til disse nyheder:

Hvordan behandles bitcoins i årsregnskabet?

 

Skat ved køb og salg af bitcoins 

 

Revisorer skal selvfølgelig være opmærksomme på, om klienter agerer på markedet for krypto-valutaer.

I normalsituationen, hvor dette er tilfældet, er den resterende udfordring nok især at vurdere, om det falder inden for et selskabs formål – eller derimod reelt er i hovedaktionærens interesse. Dette kan åbne op for, at der kunne foreligge ulovlige lån.

Når et engagement bliver mere massivt, kan dette føre til overvejelser af, om der kunne være tale om (medvirken til) hvidvask.