”Usædvanlige” transaktioner udløser ikke nødvendigvis mistanke

Faglig nyhedHvis revisor i forbindelse med sin opgaveløsning inden for rammerne af god skik identificerer ”usædvanlige” transaktioner efter hvidvasklovens § 25, stk. 1, er dette ikke ensbetydende med, at revisor dermed automatisk konstaterer, at de er forbundet med mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Dette fremgår klart af lovbemærkningerne og har stor betydning for af- og begrænsning af lovens undersøgelses-, dokumentations- og opbevaringspligt.

Om revisorVirksomhedsret

Vi bragte tidligere en nyhed om, at underretningspligtige skal undersøge baggrunden for og formålet med ”usædvanlige” transaktioner efter hvidvasklovens § 25, stk. 1. I den forbindelse præciseres det i den fra 10. januar 2020 gældende version, at en transaktion er usædvanlig, når blot én faktor foreligger: kompleksitet, usædvanlig størrelse, usædvanligt mønster og/eller er uden et åbenbart økonomisk eller lovligt formål, jf. faglig nyhed af 30. oktober 2019.   

Ofte vil en usædvanlig transaktion imidlertid resultere i, at den ikke giver anledning til en konkret mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Dette fremgår af fremsættelsesbemærkningerne til lovændringerne, jf.  således mest tydeligt om undersøgelsespligtens formål på side 81 (2018/1 LSF 204):  

”Formålet med undersøgelsespligten i § 25, stk. 1 og 2, er at få fastslået, om det, der vurderes som værende usædvanligt, bliver til en egentlig mistanke om hvidvask af udbytte eller terrorfinansiering eller blot en formodning herom, eller om en mulig mistanke kan afkræftes. Det betyder, ar der alene foretages en undersøgelse i de tilfælde, hvor der er egentlig mistanke, eller der er rimelig grund til at formode, at en transaktion eller aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme”.

 

Hvis der ikke opstår mistanke i et konkret tilfælde, gælder de særlige undersøgelses-, dokumentations- og opbevaringskrav i hvidvaskloven således ikke.

I den sammenhæng er Erhvervsstyrelsens Q&A om undersøgelsespligten således ikke fuldt dækkende. Her er det implicit antaget, at første step allerede har resulteret i en konkret mistanke. Vi opfordrer til, at det præciseres, at ikke enhver usædvanlig transaktion fører til en egentlig mistanke og dermed udløser hvidvasklovens særlige krav om undersøgelse, notering, opbevaring og eventuel underretning.

 

Jf. tidligere nyhed om Erhvervsstyrelsens Q&A her