Advarsel for manglende forbehold og dokumentation i udvidet gennemgang og revision

Faglig nyhedIdeelt set er det hensigten, at mindre førstegangsforseelser håndteres i kvalitetskontrollen uden indbringelse for Revisornævnet. I den nedennævnte sag skønner Revisornævnet i modsætning til kvalitetskontrollen, at der var tale om sådanne konsekvensløse forseelser, og takserer derfor kun med en advarsel.

Om revisorRevision

Sag nr. 37/2017 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 6. juli 2017 i forlængelse af en kvalitetskontrol 2015 i en revisionsvirksomhed med to kontorsteder og fem underskriftsberettigede godkendte revisorer. Alle fem godkendte revisorer havde fået enkeltsager kvalitetskontrolleret. I alt havde der været udtaget ti enkeltsager.

Indbringelsen vedrørte to enkeltsager og tre klagepunkter, som Erhvervsstyrelsen fik medhold i.

I den ene sag var der udført udvidet gennemgang. Her skulle der have været taget forbehold for en forkert klassifikation af et ulovligt aktionærlån, hvor der endvidere forelå utilstrækkelig dokumentation for værdiansættelsen.

Udlånet på 1.029.587 kr. til et selskab, der besad en 50% ejerandel, skulle have været klassificeret som ”tilgodehavende hos virksomhedsdeltager eller ledelse” og ikke som ”tilgodehavende hos associerede virksomheder”, selv om der efterfølgende var videreudlånt til et søsterselskab til det lånende selskab. Regnskabslæser kunne ikke ud fra oplysningerne i årsrapporten udlede, at der var tale om et udlån til en kapitalejer. Udlånet udgjorde 27% af balancesummen og 49% af egenkapitalen, hvilket samlet set udgjorde et væsentligt udlån.

Omkring værdiansættelsen, der ikke materielt blev anfægtet, var det med en sædvanlig formulering ikke ”tilstrækkeligt, at indklagede efterfølgende kan redegøre for de udførte handlinger vedrørende en væsentlig regnskabspost, hvis dette ikke samtidigt er dokumenteret i revisionsdokumenterne”.

I den anden sag, hvor der var udført revision, vedrørte kritikken et manglende forbehold for, at der ikke var oplyst om en sikkerhedsstillelse i andre værdipapirer og kapitalandele, der udgjorde 2.570.001 kr., svarende til 99% af virksomhedens omsætningsaktiver. Den kortfristede gæld udgjorde 1.759.271 kr., hvoraf sikkerhedsstillelsen vedrørte 542.992 kr. på balancedagen. Selskabet fremstod i øvrigt som relativt velkonsolideret med en egenkapital på 4.201 t.kr. svarende til 27% af balancesummen, ligesom likviditetsgraden var på 1,46.

Det var dog væsentligt, at 99% af virksomhedens omsætningsaktiver var stillet til sikkerhed, og revisor skulle have taget forbehold for den manglende oplysning, hvilket også delvist var erkendt af revisor.

Revisornævnet vurderede forholdene som mindre forseelser. Da der hertil var tale om førstegangsforseelser, ikendtes revisor en advarsel i kendelsen af 6. april 2018.

Dette var i øvrigt i overensstemmelse med revisors egen vurdering:

”Samlet set er det min opfattelse, at ovenstående tre forhold ikke har haft betydning for de to revisionskunders forhold ligesom de på ingen måde har kunne haft betydning for nogen tredjemands beslutninger i relation til de aflagte årsrapporter. Jeg håber derfor, at Erhvervsstyrelsen vil afslutte denne sag med en advarsel, som jeg også anser for en hård sanktion”.

Da Erhvervsstyrelsen havde valgt at indbringe sagen, må det antages, at der her var forventet en bødesanktion. Ideelt kunne sagen derfor have været afgjort inden for kvalitetskontrollens rammer og dermed med henstillinger og påbud.

Det er dog naturligvis helt legitimt, at Erhvervsstyrelsen udøver skøn, der efterfølgende tilsidesættes i Revisornævnet, jf. også denne sag.

 

Sag nr. 37/2017

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag