Advarsel i forbindelse med ugyldig udlodning af et ulovligt ejertilgodehavende m.v.

Faglig nyhedVurderingsberetninger i forbindelse med apportudlodninger skal efter deres fornuftige formål naturligvis foreligge som beslutningsgrundlag for en eventuel generalforsamlingsbeslutning. Dette havde ikke været tilfældet i denne sag, der hertil omfattede en åbenlys ”sjuskefejl”, der senere blev rettet op, vedrørende assistance med selskabets selvangivelse. Sagen takseredes til en advarsel til de to involverede revisorer.

Om revisorRevision

Sagerne nr. 5-2018, 6-2018 og 7-2018 blev indbragt den 19. januar 2018 af hovedanpartshaveren/direktøren mod to revisorer og revisionsvirksomheden på vegne af anpartsselskabet.

Sagerne omfattede tre klagepunkter, hvoraf Revisornævnet gav klageren medhold i de to.

Det første klagepunkt vedrørte en vurderingsberetning, der var afgivet i forbindelse med en udlodning, der blandt andet omfattede en fordring på hovedanpartshaveren, som lå i forlængelse af en skattemæssig ”opretning”.

Erhvervsstyrelsen afgjorde imidlertid, at udlodningen var ulovlig, idet vurderingsberetningen blev afgivet den 10. juli 2014, mens generalforsamlingen, hvor udlodningen blev besluttet, allerede var blevet afholdt den 18. eller 19. juni 2014. En vurderingsberetning skal naturligvis efter sit fornuftige formål indgå i generalforsamlingens beslutningsgrundlag. SKAT fulgte trop og anså således også udlodningen for ulovlig.

Revisorerne forsøgte forgæves at forsvare sig med, at der ikke var rejst kritik af erklæringens substans. Revisornævnet afviste indvendingen med, at revisorlovens forarbejder udstrakte nævnets kompetence til "hele processen fra opdragets givelse over de enkelte undersøgelser til den endelige erklæring" (jf. Betænkning 14/11/2002 om Revisorlovgivningen s. 66).”

Revisorerne havde været vidende om, at der ikke var planlagt nogen ekstraordinær generalforsamling (de reviderede også selskabets årsrapport), og kunne derfor ”som det mindste” eksempelvis have henledt ledelsens opmærksomhed på, at der skulle afholdes en sådan.

Hertil forsøgte revisorerne sig med, at retstilstanden havde været uklar på erklæringstidspunktet, og havde i den forbindelse henvist til, at en vejledning fra Erhvervsstyrelsen først kom i 2017. Jf. ovenfor om det åbenlyse formål havde denne indvending ingen indflydelse på afgørelsen.

Det andet klagepunkt vedrørte en assistanceerklæring om opstilling af selskabets skattepligtige indkomst, der var afgivet af den ene revisor, og som indeholdt åbenlyse fejl. Fejlen vedrørte et forkert fortegn på indtægter af kapitalandele i dattervirksomheder. Den skattepligtige indkomst i 2014 udgjorde rettelig 405.454 kr. og ikke 0 kr., og det uudnyttede skattemæssige underskud til fremførsel udgjorde 0 kr. og ikke 2.234.021 kr. Fejlen blev i øvrigt erkendt og senere rettet af revisor. Henset til fejlenes omfang og beløbsmæssige væsentlighed fandt Revisornævnet, at revisor burde have opdaget dem, i hvert fald delvist, inden sin oprindelige erklæringsafgivelse.

Det tredje klagepunkt afvistes, sådan som det var indbragt. Klagen vedrørte manglende angivelse af udbytteskat vedrørende aktier i børsnoterede selskaber i selskabets selvangivelser. Klager havde imidlertid ikke dokumenteret, at der var tale om forhold, der udsprang af erklæringsarbejde eller en aftale herom.

De to revisorer tildeltes en advarsel for mindre førstegangsforseelser, det vil sige forseelser, der ikke havde haft konsekvenser for tredjepart og/eller klient. Revisionsvirksomheden frikendtes, idet klager ikke havde dokumenteret et accessorisk medansvar.

 

Sag nr. 5-2018, 6-2018 og 7-2018

 

 

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag