Advarsel ikendes som tillægssanktion i privat indbragt sag om skatteassistance

Faglig nyhedSager om afgivelse af erklæringer efter revisorlovens § 1, stk. 3, kan som bekendt indbringes for Revisornævnet. Dette gælder således for erklæringer om assistance med skattemæssige opgørelser.
I sager om mindre førstegangsforseelser ikendes der efter 16. juni 2016 advarsler. Dette kan også ske som tillægssanktion for forhold begået forud for en tidligere sanktion.

Om revisorRevisionKvalitet

Sag nr. 004-2017 blev indbragt af en eneanpartshaver den 20. februar 2017. Kendelsen i form af en advarsel blev afsagt den 12. januar 2018.

Sagen demonstrerer, at assistanceopgaver efter revisorlovens § 1, stk. 3, også kan indbringes for Revisornævnet på linje med erklæringer afgivet med sikkerhed efter revisorlovens § 1, stk. 2.

Klagen indeholdt tre punkter, som Revisornævnet gav klager medhold i.

De to første klagepunkter kunne slås sammen. Revisor havde opført en forkert fremførelsesberettiget underskudssaldo ved assistancen med opgørelse af hovedanpartshaverens selskabs skattemæssige opgørelse samt bekræftet, at dette underskud stadig kunne anvendes.

Det fremførte skattemæssige underskud var reelt blevet tabt for selskabet, da dettes datterselskab blev solgt til tredjemand i juni 2012. Efterfølgende var det også blevet tabt her ved konkurs i september 2012. Hertil havde revisor navnlig ved mail af 21. marts 2013 fejlagtigt positivt bekræftet, at underskuddet fra det tidligere datterselskab fortsat kunne bruges. Set under ét var det dermed bevist, at revisor ikke havde udvist professionel kompetence og fornøden omhu og dermed havde tilsidesat god revisorskik, jf. revisorlovens § 16.

Det tredje klagepunkt vedrørte, at revisor havde påtaget sig at indberette selvangivelsen for klager for indkomståret 2014 og dermed havde et ansvar for, at dette ikke var sket rettidigt, hvilket havde ført til, at klager var blevet bødesanktioneret. Også her konstaterede nævnet, at god revisorskik efter revisorlovens § 16 var blevet tilsidesat under henvisning til, at nævnets kompetence dækker ”"hele processen fra opdragets givelse over de enkelte undersøgelser til den endelige erklæring" (jf. Betænkning 14/11/2002 om Revisorlovgivningen s. 66).”

Forholdene i sagen lå forud for en sanktion mod revisor i en kendelse af 21. november 2016. Her havde revisor fået en advarsel for ikke at have afgivet en supplerende oplysning om et ulovligt aktionærlån. Derfor skulle sanktionen udmåles som en tillægssanktion, det vil sige ud fra, hvordan samtlige forhold ville være blevet sanktioneret, hvis de var blevet sanktioneret samtidigt, jf. princippet i straffelovens § 89.

Revisornævnet afgjorde her, at der samlet set var tale om mindre førstegangsforseelser, og sanktionerede med en advarsel. Denne afgørelse skal ses i lyset af, at der ikke havde været væsentlige konsekvenser af revisors svigt for hverken tredjemand eller klient. Sidstnævntes selskab kom jo blot til at betale den korrekte skat og led dermed ikke noget tab.


Sag nr. 004-2017

 

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag
    4193 3149