Afvisninger af sager i Revisornævnet 2019

Faglig nyhedIndbragte sager afvises i Revisornævnet, hvis en klager ikke har en retlig interesse i klagens genstand, eller klagen vedrører forhold uden for Revisornævnets kompetenceområde, der er afgrænset til erklæringsopgaver efter revisorlovens § 1, stk. 2 og 3.

VirksomhedsretOm revisor

Manglende retlig interesse fører til afvisning af sager i Revisornævnet.

Dette gælder således for en sag om en budgeterklæring og tilbageholdelse af regnskabsmateriale, idet klagen var indbragt af en tidligere direktør i selskabet. En tidligere direktør har ingen retlig interesse i at få en sag behandlet i Revisornævnet.

 

Læs om sagen her

 

Det gælder også for en borger, der klager på baggrund af at være skatteyder. En borger har ikke en retlig interesse i at indbringe revisor for Revisornævnet alene under henvisning hertil. Det slås fast i denne kendelse om kommunal revision i forbindelse med et angiveligt fejlslagent projekt.

 

Hertil afvises sager, der ligger uden for Revisornævnets kompetenceområde og således hverken vedrører en afgivet erklæring med sikkerhed eller en afgivet erklæring uden sikkerhed.

Dette var tilfældet i denne rådgivningssag, der udsprang af SKATs tilsidesættelse af især uberettigede skattefri kørselsgodtgørelser over nogle år med 1.542 t.kr. fra to lettiske selskaber, som klager og klagers ægtefælle ejede, men ikke var ansat i. Dette havde ført til en restskat på 994 t.kr.

Læs om sagen her