Ansat i erhvervsserviceafdeling foretager betalinger – revisor får standardbøde på 100.000

Faglig nyhedRevisornævnet har igen haft mulighed for at tage stilling til adgang til udøvelse af ubegrænset betalingsfuldmagt for erklæringsklienter, hvor revisor afgiver erklæringer med sikkerhed. Dette resulterer i en standardbøde på 100.000 kr. for udøvelse af ledelseskompetence, når der hverken foreligger skærpende/lempende momenter eller gentagelse. Afgørelsen forbyder naturligvis ikke erhvervsservice som sådan, men ubegrænset betalingsfuldmagt.

Om revisor

 

Sag nr. 132-2016 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 5. december 2016 og afgjort ved kendelse af 1. september 2017 med en standardbøde på 100.000 kr.

Sagen var en klassisk sag om ubegrænset betalingsfuldmagt, som også tidligere er blevet sanktioneret med bøder af denne størrelse.

Sagen i denne nyhed fra 16. marts 2017 var parallel med nærværende sag, idet en medarbejder havde haft og udøvet betalingsfuldmagten.

 

Derimod havde revisor og dennes ægtefælle selv haft betalingsfuldmagten i denne sag – jf. faglig nyhed af 22. marts 2017 - dog uden angiveligt at have benyttet den.

I nærværende sag var betalingsfuldmagten udøvet af en medarbejder i revisionsfirmaets erhvervsserviceafdeling, mens den indklagede revisor i revisionsafdelingen havde afgivet revisionspåtegning om andelsboligforeningernes regnskaber for 2013 og 2014. Den var angiveligt kun blevet benyttet i få tilfælde (ca. 10 gange om året) til omkostninger, der ikke var lagt ind i betalingsservice. Henvisningen hertil og til, at andelsboligejerne var ældre mennesker, der ikke var fortrolige med netbank, påvirkede ikke afgørelsen.

Der blev heller ikke taget hensyn til andre undskyldende momenter, som revisor forsøgte sig med:

Sin alder (65 år), at han aldrig havde været indbragt for Revisornævnet før, og at han i øvrigt agtede at deponere sin godkendelse. Der kunne endvidere heller ikke tages hensyn til, at revisor oplyste, at han på et kursus i november 2015 havde fået oplyst, at der var tale om en skærpet praksis, hvilket bevirkede, at der for 2015-årsregnskabet blev afgivet assistanceerklæring.

Dette var i øvrigt også faktuelt forkert: Erhvervsstyrelsen henviste i sagsfremstillingen til, at FSR – danske revisorers Etikudvalg i maj 2013 udsendte et notat om ”Praktiske eksempler på anvendelse af Etiske regler for revisorer om revisors uafhængighed ved udførelse af assistance- og rådgivningsopgaver mv. for små og mellemstore erklæringskunder”, hvor ubegrænset betalingsfuldmagt blev oplistet som en trussel, der ikke kunne imødegås af sikkerhedsforanstaltninger.

Så summa summarum udmåltes bøden til 100.000 kr., da der hverken forelå skærpende/lempende momenter i sagen eller gentagelse.

 

Erhvervsstyrelsen havde kun forelagt regnskabet for 2014. Dette ville normalt have ført til, at klagen om 2013-revisionen ville være blevet afvist, jf. at Revisornævnet opfatter sig som et domstolslignende organ, der bedømmer sager udelukkende på det forelagte grundlag fra klager og indklagede. ”Ganske undtagelsesvist” afgjorde Revisornævnet dog også at kunne behandle klagen for 2013, idet begge sagens parter havde refereret hertil, da der forelå et underskrevet revisionsprotokollat, ”da indklagede ikke har protesteret mod at have afgivet erklæring som anført af Erhvervsstyrelsen, og idet indklagede har erkendt forholdet.”

Hertil skal det understreges, at afgørelsen vedrørte ubegrænset betalingsfuldmagt. Andre elementer af erhvervsservice vil naturligvis kunne ydes inden for de almindelige grænser for revisors uafhængighed, herunder med eventuelle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Hertil udelukkes det heller ikke, at revisor eller en ansat i revisionsvirksomheden har ”kigge”-adgang til klienters bankkonti – det er jo ikke en betalingsfuldmagt.

Sag nr. 132-2016