Bøde på 100.000 kr. for at have lånt indskudskapital af en klientvirksomhed

Faglig nyhedRevisorer kan naturligvis hverken låne penge ud til eller låne penge af deres revisionsklienter. En sådan forretningsmæssig forbindelse skaber en åbenlys trussel mod revisors uafhængighed, som ikke kan imødegås af sikkerhedsforanstaltninger. I denne sag havde revisor lånt til indskudskapitalen i et aktieselskab, som fremover skulle drive revisionsvirksomhed.

Om revisor

Sag nr. 104/2016 blev indbragt af syv forbundne selskaber under konkurs den 31. maj 2016 mod en revisor og de to revisionsvirksomheder, som revisoren havde afgivet revisionspåtegninger igennem.

For to af de syv selskaber afgjorde Revisornævnet, at de ikke havde dokumenteret retlig interesse i sagen, hvorfor klagen afvistes for deres vedkommende. Hertil havde klagerne ikke begrundet indbringelserne af revisionsvirksomhederne med et konkretiseret accessorisk ansvar, hvorfor klagerne mod dem ligeledes afvistes.


Tilbage stod klagen mod revisor, der blev idømt en bøde for at have overtrådt uafhængighedsreguleringen ved at have lånt 500.000 kr. i en af klientvirksomhederne til indskud i et aktieselskab, der blev en af de indbragte revisionsvirksomheder. I lyset af den foreliggende dokumentation tillagde Revisornævnet det ikke betydning, at revisor havde gjort gældende, at der ikke forelå et lån, idet revisor ikke på nogen måde havde forsøgt at oplyse, ”hvad der så måtte være baggrund for dokumentationens indhold”.


Revisornævnet opsummerede sin bedømmelse således:

 

”Ved den skete transaktion har indklagede revisor bragt sig i en sådan position i forhold til Selskab N, hvor han på daværende tidspunkt varetog funktionen som revisor, at det hos en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om hans uafhængighed, ligesom der tillige kan vækkes tvivl om revisors uafhængighed i forhold til de øvrige selskaber, som indgik i koncernstrukturen. Revisor findes på dette grundlag at have overtrådt revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, da han efterfølgende erklærede sig om koncernselskabernes regnskaber, og findes herved skyldig i det rejste klagepunkt 1”.


Et andet klagepunkt i sagen afvistes på grund af manglende retlig interesse på tidspunktet for klagens indbringelse. Selskabet N i ovenstående citat havde i 2012 erhvervet immaterielle rettigheder af et af de andre på daværende tidspunkt forbundne selskaber. Overdragelsen havde tilsyneladende efterfølgende vist sig problematisk, hvilket antydningsvist fremgår af, at der senere efter et revisorskifte viste sig behov for korrektioner af fundamentale fejl vedrørende ”overfakturering af rettighedshaverne”.

Klagepunktet gik på, at revisor angiveligt havde spillet en utilbørlig dobbeltrolle som rådgiver ved overdragelsen og som revisor i både det sælgende og købende selskab.

Imidlertid var det købende selskab blevet overdraget til et ikke forbundet selskab og repræsenteredes udtrykkeligt ikke af kurator. Revisornævnet afviste klagen ”således som denne del er formuleret”, idet det ikke var godtgjort, at klagerne havde den fornødne retlige interesse i en prøvelse af spørgsmålet.

Summa summarum: Revisor ikendtes standardbøden på 100.000 kr. for overtrædelse af uafhængighedsreguleringen, når der ikke foreligger konkrete skærpende omstændigheder.


Sag nr. 104/2016