Bøde på 40.000 kr. – intet forbehold for manglende oplysninger om likvidators vederlag

Faglig nyhedRevisor balancerede fint i en sag om en langstrakt likvidationsproces i et gensidigt forsikringsselskab, hvor de mulige udlodningsberettigede til selskabets formue var uenige. Revisor havde dog ikke taget forbehold for, at likvidatorernes ikke-uvæsentlige vederlag havde været uoplyst i to årsregnskaber. Dette takseredes til en gentagelsesbøde på 40.000 kr.

Om revisorRevision

Sag nr. 13-2018 blev indbragt af en privat klager den 5. marts 2018. Kendelsen i form af en gentagelsesbøde på 40.000 kr. blev afsagt den 5. november 2018.

Sagen drejede sig om et gensidigt forsikringsselskab under likvidation, hvor revisor havde afgivet revisionspåtegninger om årsregnskaberne 2014-2017. Der var stridigheder om, hvem der var berettigede medlemmer af det gensidige selskab, og dermed om retskrav på likvidationsprovenu. Finanstilsynet havde ved en afgørelse af 1. april 2015 suspenderet selskabets vedtægter med hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 232, stk. 1.

Den bagvedliggende sag handlede således formentlig om fordeling af det forventeligt betragtelige (90 mio.kr.) likvidationsprovenu. Klager havde efter Revisornævnets formalitetsbetragtninger ingen retlig interesse som tidligere bestyrelsesformand og delegeret, men derimod i kraft af – efter vedkommendes oplysning – at indgå i kredsen af udlodningsberettigede forsikringstagere.

Revisor blev frikendt på de fleste klagepunkter. Dette gjaldt for klagepunkterne om:

  • Manglende afholdelse af ordinær og ekstraordinær generalforsamling, hvor klager havde henvist til revisors subsidiære pligt til at indkalde.

    Frifindelsen begrundedes med Finanstilsynets suspension af selskabets vedtægter.

  • Revisors afgivelse af revisionspåtegning uden at være valgt som revisor, uden at være uafhængig og revisors afgivelse af revisionspåtegning efter lov om finansiel virksomhed.

    Frifindelsen på det første underpunkt begrundedes ligeledes med Finanstilsynets suspension af selskabet. Denne suspension betød også, at det ikke var et problem, at revisor ikke var certificeret til at revidere i forsikringsselskaber. Endelig var der ikke argumenteret konkret for, at revisor ikke skulle være uafhængig.

  • Manglende overholdelse af pligter i medfør af selskabsloven - manglende efterkommelse af krav til revisionen som stillet af generalforsamling - manglende overholdelse af pligt til at påse, om selskabets ledelse overholder sine forpligtelser til at føre bøger, fortegnelser og protokollater mv. samt manglende reaktion på ledelsens manglende overholdelse af sine forpligtelser.

    På de to første underpunkter henvistes dels til frifindelserne ovenfor. På det sidste punkt – lex Nordisk Fjer – var det ikke mod revisors benægtelse påvist, at revisor ikke havde kontrolleret selskabsretlige formalia tilstrækkeligt.

     

  • Revisors reaktion på dispositioner over selskabets værdipapirportefølje.
    Dette klagepunkt var ikke bevist af klager.

Klagen over revisors manglende reaktion på, at den i 2017 tilbageværende medlikvidator ikke kunne opfylde tegningsreglen alene, afvistes af formelle årsager, idet det lå uden for Revisornævnets kompetenceområde pga. manglende sammenhæng med revisors erklæringsafgivelse.

På det sidste klagepunkt – Manglende godkendelse af årsregnskaberne for 2014, 2015 og 2016, manglende indsendelse af årsregnskaberne for 2014, 2015 og 2016 til Erhvervsstyrelsen og manglende oplysning vedrørende fakturerede honorarer til likvidatorerne mv. – blev revisor fundet skyldig i henhold til det sidste underpunkt, men kun for regnskabsårene 2014 og 2015.

Revisor skulle have taget forbehold for de manglende oplysninger om likvidatorernes ikke- uvæsentlige honorarer.

Revisor var tidligere blevet sanktioneret den 19. september 2014 i sag nr. 157-2013 med en bøde på 75.000 kr. Denne sag angik blandt andet manglende oplysninger om det samlede modtagne vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen i forbindelse med årsregnskabet for 2011 for det gensidige forsikringsselskab.

Revisors erklæring om 2014-regnskabet var afgivet den 29. maj 2015, eller ca. 8 måneder efter den første kendelse om bl.a. samme indholdsmæssige forhold. Dette indebar, at Revisornævnet lagde princippet om gentagelse i straffelovens § 81, nr. 1, til grund:

 

”Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,

1) at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen”

 

Bøden udmåltes herefter til 40.000 kr.

Klager havde også anført, at Revisornævnet burde overveje at sanktionere revisionsvirksomheden. Som sagen forelå, afvistes dette, da det ikke kan overlades til Revisornævnet at udforme en klage om et accessorisk virksomhedsansvar.

Hertil havde klager ikke bevist, at revisor burde frakendes godkendelsen, hverken betinget eller ubetinget.

 

Sag nr. 13-2018