Børneadvokat sanktioneres for overtrædelse af sin tavshedspligt

Faglig nyhedI den nedennævnte sag idømmes advokaten en tillægsbøde på 50.000 kr. for en grov krænkelse af modparten i en samværssag. Advokaten er alment kendt som en engageret børneadvokat. Sagen demonstrerer, at man skal holde tungen lige i munden, når et sådant engagement udtrykkes i det offentlige rum, aktuelt på Facebook. Hertil er det iøjnefaldende, at praksis i Advokatnævnet er mildere end i Revisornævnet, selv når der foreligger ”særdeles skærpende omstændigheder”.

I sag nr. 2016-923, der blev indbragt den 11. februar 2016 af modparten, moren, i en samværssag, havde advokaten i forlængelse af et møde i statsforvaltningen den 12. februar 2015 kommenteret sagen ved opslag på sin facebookprofil. Advokaten havde bl.a. anført: ”De sidste 2 gange i statsforvaltningen har kvinderne vist sig fra en meget aggressiv side, når det over mødet viste sig at de kom bagud på point pga. konfliktoptrappende adfærd”. ”Mor har misligholdt samværsaftalen i månedsvis”. Hertil havde advokaten anført navnet på det omhandlede barn og derved leveret nøglen til identifikation af de involverede parter.

Advokatnævnet fandt, at der forelå ”en unødig og grov krænkelse” og lagde særlig vægt på, at det var muligt at identificere sønnen og dermed også klager som sagens modpart. Advokaten havde derved groft tilsidesat god advokatskik.

Hertil fandt Advokatnævnet, at der forelå særdeles skærpende omstændigheder i forlængelse af advokatens lange liste af tidligere sanktioner i nævnet. Tillægsbøden på 50.000 kr. i kendelsen af 26. august 2016 betød faktisk, at bødeloftet på 300.000 kr. i retsplejelovens § 147c, stk. 1, blev gennembrudt under henvisning til princippet i straffelovens § 88: ”Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve”.

Tillægsstraffen efter princippet i straffelovens § 89 blev udmålt i forhold til to bøder på 15.000 og 30.000 kr. i to kendelser af 5. februar 2016, samt tre bøder på 30.000 kr. og en bøde på 60.000 kr. i fire kendelser af 21. marts 2016. Endelig vægtedes en bøde på 80.000 kr. (ærekrænkende beskyldninger om bl.a. racisme imod navngiven sagsbehandler i sag om forældremyndighed) og en bøde på 30.000 kr. (trusler om at indgive politianmeldelse mod klager for bagvaskelse og injurier) i to kendelser på samme nævnsmøde den 26. august 2016.

Tillægsbøden på 50.000 kr. bragte efter princippet i straffelovens § 88 således den samlede bøde op på 355.000 kr.

Strømmen af sager mod advokaten synes at pege på, at det selv ved de bedste intentioner kan være svært at styre et stort personligt engagement.

Sag nr. 2016-923

I en tidligere nyhed var hovedsynspunktet, at brud på tavshedspligten sanktioneres væsentligt hårdere i Revisornævnet end i Advokatnævnet.

Dette synspunkt holder også efter den ovennævnte sag, hvor der forelå ”særdeles skærpende omstændigheder”.

Det er svært at forstå den tilsyneladende markante forskel i sanktionsniveau i de to nævn. Det ofte anførte argument om, at revisorer, modsat advokater, er offentlighedens tillidsrepræsentanter, kan ikke have større vægt her: Tavshedspligt må være et lige gyldigt princip i begge professioner, idet dets primære funktion er at beskytte klienterne.

Kontakt

  • Lars Kiertzner

    Chefkonsulent, statsautoriseret revisor, ph.d.

    Tirsdag til torsdag