Erhvervsankenævnet overruler Civilstyrelsen: Erhvervsdrivende fond kan ændre sit formål

Faglig nyhedEn af fondsmyndighedernes opgaver er at sikre, at fonde respekterer deres vedtægter. Ændringer heraf skal derfor som hovedregel godkendes. I erhvervsdrivende fonde har det den konsekvens, at Erhvervsstyrelsen meddeler tilladelse eller det modsatte, men på baggrund af Civilstyrelsens stillingtagen ud fra såkaldte permutationsregler. Denne sag er speciel ved, at Erhvervsankenævnet ændrer Civilstyrelsens afvisning af at give samtykke og dermed giver fonden tilladelse.

Virksomhedsret

Sag nr. 17-01821 blev indbragt den 15. november 2017 af en advokat på vegne af en fond. Fonden havde ikke fået tilladelse til at ændre sin formålsbestemmelse i vedtægten af Erhvervsstyrelsen den 20. oktober 2017 på baggrund af, at Civilstyrelsen ikke havde givet samtykke hertil i sin afgørelse af 3. oktober 2017. Civilstyrelsen havde her fastholdt sin tidligere afgørelse af 6. december 2016.

Fonden var oprindeligt blevet stiftet i 1922 med følgende formål:

 

"Stiftelsens Formaal er at yde mindre bemidlede Personer, der er hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Hjælp til at søge Helbredelse eller Lindring for Nervesygdomme, og bliver Renterne af Stiftelsens Kapital og Stiftelsens øvrige Indtægter at anvende til Opfyldelse af dette Formaal. Bestyrelsen tager bestemmelse om, paa hvilken Maade og i hvilken Udstrækning Hjælpen skal ydes de paagældende "

 

Denne formålsbestemmelse var i 1990 blevet ændret således:

 

"Fondens formål er at yde kontant økonomisk hjælp til mindrebemidlede danske statsborgere, som på grund af neurologiske eller psykiske lidelser eller på grund af psykisk pres er kommet i en situation, der indebærer en trussel mod en fortsat menneskeværdig tilværelse."

 

Bestemmelsen ønskedes nu ændret til:

 

"Fondens formål er at yde mindrebemidlede personer, der er hjemmehørende i Kongeriget Danmark hjælp til at søge helbredelse eller lindring for psykiske lidelser."

 

Dette havde Civilstyrelsen afvist under henvisning til, at formålsbestemmelsen fra 1990, der uden videre kunne antages at være i overensstemmelse med stifters intentioner, ikke var blevet umulig eller klart uhensigtsmæssig. Derfor var der ingen hjemmel til at tillade, at personkredsen udvidedes fra at kræve statsborgerskab til det bredere ”personer, der er hjemmehørende i Kongeriget Danmark”, mens formålet på den anden side indskrænkedes ved udskrivning af neurologiske lidelser og psykisk pres som kvalificerende.

Erhvervsankenævnet gav imidlertid klager medhold i sin kendelse af 14. maj 2018. Overordnet fandt nævnet hjemlen hertil i, at forarbejderne til erhvervsfondsloven havde anført som et formål at smidiggøre tidligere praksis for vedtægtsændringerne. Herunder, at der alt andet lige ikke krævedes ”klar uhensigtsmæssighed”, men blot ”uhensigtsmæssighed”.

I forlængelse heraf fandt nævnet, at fonden havde begrundet, at vedtægten fra 1990 var uhensigtsmæssig ”navnlig på grund af samfundsudviklingen og et stigende antal ansøgere af udenlandsk herkomst, der er afskåret fra at søge om økonomisk hjælp fra fonden ud fra en fortolkning af fondens eksisterende formålsbestemmelse.”

Endvidere lagde nævnet vægt på, at den ønskede ændring var ”klart i overensstemmelse med stifters vilje”, sådan som den var udtrykt ved fondens stiftelse i 1922.

Fonden havde bl.a. argumenteret med, at vedtægtsændringen i 1990 ikke havde været godkendt. Dette synspunkt var nævnet ikke enigt i, uden at dette fik praktisk betydning for sagens udfald.

 

Sag nr. 17-01821 – Erhvervsankenævnets kendelse af 14. maj 2018