Frakendelse i et år og bøde på 125.000 kr. i Revisornævnet

Faglig nyhedRevisornævnet fratager revisor godkendelsen i et år og pålægger hertil revisor en bøde på 125.000 kr. Begge elementer i sanktionen refererer til gentagelse af overtrædelser af uafhængighedsreglerne og hertil til de øvrige af sagen omfattede, væsentlige tilsidesættelser af god revisionsskik om afgivelse af erklæringer (især vurderingsberetninger) uden tilstrækkeligt og egnet bevis.

RevisionOm revisorKvalitet

Sag nr. 103/2016 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 23. maj 2016 i forlængelse af en undersøgelse med hjemmel i revisorlovens § 37, stk. 1. Erhvervsstyrelsen havde ved brev af 8. januar 2015 meddelt indklagede, at styrelsen havde til hensigt at gennemføre undersøgelsen af to erklæringer ved kontantstiftelse samt af syv vurderingsberetninger ved stiftelsen af syv anpartsselskaber.

Indbringelsen indeholdt fire klagepunkter og en påstand om frakendelse. Revisornævnet gav medhold i alle klagepunkterne, der delte sig mellem ét klagepunkt vedrørende de to kontantstiftelser og tre vedrørende de syv andre forhold.

Vedrørende kontantstiftelserne havde revisor ikke været uafhængig ved afgivelse af vurderingsberetning herom ved afgivelse af digital underskrift henholdsvis den 8. maj og den 23. juni 2014. En medinteressent i revisionsvirksomheden var på de tidspunkter direktør i det stiftende selskabs moderselskab og havde i øvrigt tidligere været direktør i det stiftende selskab, hvor hans søn nu havde overtaget posten.

Dette indebar overtrædelser af den store generalklausul om synlig uafhængighed: Forholdene ville for ”en velinformeret tredjemand være egnet til at vække tvivl om indklagedes uafhængighed”. Konkret skete dette via overtrædelse af den lille generalklausul om afsmitning i uafhængighedsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, og dermed samtidig overtrædelse af revisorlovens § 24.

De øvrige tre klagepunkter vedrørte de syv andre sager.

I en af disse sager var der afgivet erklæring om åbningsbalancen. Her havde revisor ikke opnået fuldt tilstrækkeligt revisionsbevis for accept og planlægning af revisionsopgaven, ligesom der ikke forelå dokumentation for revisionen af tilstedeværelsen og værdiansættelsen af de indskudte aktiver, herunder for den indregnede goodwill på 800.000 kr., der udgjorde ca. 67 % af aktivsummen.

I ingen af de syv vurderingsberetninger havde revisor opnået tilstrækkeligt og egnet bevis om tilstedeværelsen, værdiansættelsen og ejendomsretten. Nævnet bemærkede her særligt, at der ved indskydelse af andre aktiver end kontanter må udvises betydelig opmærksomhed for at sikre aktivernes værdi og tilstedeværelse, og herunder under vurdering af deres relevans i forhold til selskabets formål, hvilket revisor ikke havde levet op til. Apportindskuddene omfattede goodwill i sagen ovenfor og rettigheder, der tidligere havde tilhørt stifter, i en anden sag, mens de fem øvrige stiftelser, hvor et af selskabernes formål var ydelse af rådgivning og de fire øvrige selskabers at drive pressebureau, skete ved apportindskud af guldmønter, sølvmønter og guldbarrer.

Ud over fraværet af tilstrækkeligt og egnet bevis levede de sidstnævnte fem afgivne erklæringer ikke op til lovgivningens krav om beskrivelse af indskuddene, jf. selskabslovens § 36, stk. 1, nr. 4, og erklæringsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 2 og 4.

Revisornævnet fastsatte sanktionen til frakendelse i et år og en bøde på 125.000 kr.

Frakendelsen regnedes fra kendelsesdatoen den 15. maj 2017 og blev blandt andet ikendt på grund af gentagelse: Revisor var tidligere blevet sanktioneret for overtrædelse af uafhængighedsreglerne (i øvrigt med samme involverede personkreds) med en bøde på 100.000 kr. i kendelse af 17. april 2013 i sag nr. 116/2011. Hertil kom ”de øvrige under denne klagesag pådømte, alvorlige forhold”. Samlet set fandt nævnet derfor, ”at der er grund til at antage, at indklagede ikke fremover vil udøve virksomheden som revisor på forsvarlig måde, jf. revisorlovens § 44, stk. 4., tidligere stk.2”.

Bøden på 125.000 kr. var i det væsentlige en gentagelsesbøde. Nævnet lagde vægt på, at forholdet var begået ganske kort tid efter den foregående kendelse: Gentagelsesbøden alene for det forhold ville være blevet udmålt til 150.000 kr., hvis der ikke samtidig var sket frakendelse.

Bødeniveauet på 125.000 kr. var hertil påvirket af de øvrige af sagen omfattede, væsentlige tilsidesættelser af god revisionsskik.

Som led i sanktionen er kendelsen offentliggjort umiddelbart efter afsigelsen samt med angivelse af revisors navn i overensstemmelse med revisorlovens § 47 c, stk. 2. Efter ændring af revisorloven den 17. juni 2016 offentliggøres kendelser vedrørende fysiske personer generelt i anonymiseret form, også i relation til revisors navn.

Det er endnu uvist, om revisor vil kræve sagen indbragt for domstolene.

Sag nr. 103/2016