Frifindelse i Revisornævnet i sag om bilmoms ”således som sagen foreligger oplyst”

Faglig nyhedNedennævnte sag vedrører revisionen af regnskabet for en bilimportør, der modtog et forslag til en betragtelig efterbetaling af moms. Revisor frikendes, ”således som sagen foreligger oplyst”. Afgørelsen konkretiserer, at Revisornævnet betragter sig som et domstolslignende organ: Klager havde ikke bevist, at revisors konkrete vurdering af regnskabsposter med særlige risici for væsentlige fejl i sagen havde været mangelfuld.

Om revisorRevision

Sag nr. 117-2016 blev indbragt den 22. september 2016 af en advokat på vegne af et anpartsselskab, der forhandlede biler. Revisor havde afgivet revisionspåtegninger og revisionsprotokollater for 2010/11 og 2011/12 henholdsvis den 29. februar 2012 og 21. februar 2013. Kendelsen om frifindelse blev afsagt den 6. november 2017.

Revisornævnet forstod klagen således, at revisor ved sin revision af årsregnskaberne havde overtrådt god revisorskik ved ikke ved sin revision og assistance at have identificeret fejlagtig salgsmoms ved salg af nye og brugte biler importeret fra andre EU-lande.

Den udløsende hændelse for sagen var SKATs skrivelse af 4. marts 2014 med et forslag til afgørelse, for så vidt angik for lidt angivet salgsmoms ved salg af nye og brugte biler for perioden 1. juli 2011 til 31. december 2013.

Selskabet blev foreslået en forhøjelse på 3.323.108 kr. under henvisning til tre fejlkilder for bilsalget i Danmark:

 

Selskabet havde ved salg af nye biler indkøbt hos leverandører i andre EU-lande fejlagtigt fratrukket moms af købsprisen ved beregning af salgsmoms. Afgiftsgrundlaget for beregning af salgsmoms ved salg af nye biler skal opgøres som salgsprisen uden eventuel registreringsafgift. 

 

Selskabet havde ved salg af brugte biler indkøbt hos leverandører i andre EU-lande, hvor leverandørerne ved salget ikke havde anvendt brugtmomsordningen, fejlagtigt fratrukket moms af købsprisen ved beregning af salgsmoms af biler. Afgiftsgrundlaget skal også i dette tilfælde opgøres som salgsprisen uden eventuel registreringsafgift. 

 

Selskabet havde ved salg af brugte biler indkøbt hos leverandører i andre EU-lande, hvor leverandørerne ved salget havde anvendt brugtmomsordningen, fejlagtigt ikke været opmærksom på, at der ved beregning af salgsmoms alene kan fradrages moms af købsprisen med den momssats, der på købstidspunktet er gældende i det EU-land, hvor leverandøren er hjemmehørende.

 

Revisornævnet frikendte revisor, ”således om sagen foreligger oplyst”. Klager havde ikke bevist, at revisors vurdering af risikofyldte områder (konkret varelager og debitorer), hvor der i de konkrete regnskabsår var særlige risici for væsentlige fejl og mangler, havde været mangelfuld eller i strid med god revisorskik.

Det er ikke nok at anføre, at revisor burde have opdaget et konkret forhold – dette skal dokumenteres og begrundes. Afgørelsen konkretiserer således, at Revisornævnet betragter sig som et domstolslignende organ, der kun inddrager de forhold, som sagens parter fremlægger.

Revisornævnet bemærkede i den forbindelse med mine fremhævelser:

 

”at det ikke kan kræves, at en revisor konsekvent i alle regnskabsår skal anse fx momstilsvar eller skattetilsvar for et område, hvortil der knytter sig særlige risici for væsentlige fejl og mangler i årsregnskaberne. Hertil kommer, at enhver revision foregår som en stikprøverevision, hvor der på grund af de iboende begrænsninger i en revision derfor er en uundgåelig risiko for, at en væsentlig fejl ikke opdages, selv om revisionen er omhyggelig planlagt og udført i overensstemmelse med revisionsstandarderne, hvorfor sådanne fejl i et regnskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at godtgøre, at revisionen ikke er udført i overensstemmelse med god revisorskik”.


Sag nr. 117-2016