Frifindelse i sag indbragt af SKAT

Faglig nyhedEn klager skal begrunde, hvorfor revisorer har overtrådt god skik. Dette lykkes ikke for SKAT i denne sag, hvor meget kunne tyde på, at eneanpartshaveren og dennes ægtefælle havde omgået skattelovgivningen ret lemfældigt. SKAT løftede imidlertid ikke bevisbyrden for, at revisor i givet fald burde have indset dette.

Om revisorRevision

Sagerne nr. 126/2016 og 127/2016 blev indbragt af SKAT mod to revisorer den 21. november 2016. Kendelsen om frifindelse blev afsagt den 26. januar 2018.

Ifølge SKAT burde revisorerne have medtaget supplerende oplysninger om selskabets overtrædelse af skattekontrollovens § 7A om manglende indberetning af eneanpartshavers/direktørs samt vedkommende ægtefælles rådighed over bil, motorcykel og lejet lejlighed i revisionspåtegningerne om årsrapporter for 2011, 2012 og 2013. Selskabet var efterfølgende kommet under konkursbehandling.

Ifølge SKAT burde revisorerne hertil have taget forbehold i revisionspåtegningerne for 2011 og 2012 for samme selskab for såkaldt ”driftsfremmede poster”, der angiveligt forelå i form af fakturaer fra ægtefællen til selskabet.

Den leasede motorcykel havde revisorerne spurgt ind til, da de fik kendskab hertil. De fik oplyst, at den udelukkende blev anvendt til udstillingsmæssige formål. Det var ikke ”godtgjort, at de indklagede har haft anledning til at betvivle rigtigheden af denne oplysning”. 

Vedrørende den lejede lejlighed lagde nævnet vægt på, ”at selskabet var registeret på adressen, og at det ikke er godtgjort, at de indklagede havde anledning til at undersøge, om lejemålet blev anvendt til privat bolig.” Herved blev der også henset til, at revisorerne ikke udarbejdede private regnskaber for de to ægtefæller.

Vedrørende rådigheden over leasede biler lagde nævnet vægt på, at revisorerne i deres påtegning i 2011 havde givet supplerende oplysning om manglende beskatning af fri bil, og at der skete en efterangivelse af denne. Herefter var revisorerne ved generalforsamlingen den 9. december 2011 blevet oplyst om, at de to ægtefæller ikke disponerede over fri bil, ligesom disse blev oplyst om konsekvensen, hvis de alligevel anvendte selskabets biler til privat brug. Det var ikke for nævnet godtgjort, ”at de indklagede har haft anledning til at betvivle rigtigheden af de oplysninger, der blev givet i 2011”.

I det andet hovedforhold om ægtefællens fakturering af selskabet blev det lagt til grund, at den blev foretaget for at udligne ægtefællens tilgodehavende i selskabet. Nævnet bemærkede, at omfanget, særligt en faktura på 900.000 kr. eksklusive moms, medførte, at kravene til revisors agtpågivenhed øgedes.

Nævnet lagde dog til grund, at revisorerne fik oplyst, at ægtefællen ”havde udført en lang række vinduespoleringsopgaver for selskabet samt, at han havde præsteret en stor arbejdsindsats for selskabet, hvilket dannede grundlag for faktureringerne”.

Derfor fandt nævnet ikke, at det ”med den fornødne sikkerhed .. kunne statuere, at de indklagede har handlet i strid med god revisionsskik”.   


Sagerne nr. 126/2016 og 127/2016