Frifindelse i sag om assistanceerklæring om regnskabet for to tandlægers klinikfællesskab

Faglig nyhedDen ene af to tandlæger havde stået for kassebogføring og kontakt til revisor igennem mange år. Da den anden tandlæge på grund af sygdom måtte overtage denne opgave, kom det for en dag, at der var plantet private omkostninger i klinikfællesskabets regnskab igennem årene. Klager havde ikke konkret løftet bevisbyrden for, at revisor burde have opdaget forholdet ved sin bogføring/assistance med opstilling. Derfor frikendtes revisor.

Om revisorRevision

Sag nr. 44-2017 blev indbragt den 17. september 2017 af den ene af to tandlæger i et klinikfællesskab, der kun omfattede relevante fællesomkostninger. Kendelsen blev afsagt den 2. maj 2018.

Revisor havde i en lang årrække varetaget bogføringen og afgivet assistanceerklæring om klinikfællesskabets regnskab til anvendelse i de to tandlægers respektive regnskaber og skattemæssige opgørelser. Den anden tandlæge havde stået for kassebogføringen og kontakten til den indklagede revisor, men på grund af sygdom havde den klagende tandlæge måttet overtage opgaven. I den sammenhæng blev vedkommende opmærksom på, at hans kompagnon i klinikfællesskabet havde plantet private omkostninger og omkostninger, der kun vedrørte hans klinik, i klinikfællesskabets regnskaber igennem tiden.

Klagen vedrørte regnskabsårene 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016, formentlig afgrænset af hensyn til femårsforældelsesreglen for klager til Revisornævnet – assistanceerklæringen for 2012 var dateret 18. april 2013.

Klager mente således, at revisor havde tilsidesat sin rapporteringspligt til ledelsen, som han i sagens natur indgik i, og hertil ligefrem revisorlovens § 22 om grove økonomiske formueforbrydelser.

Hans kompagnon erkendte forholdet og havde hertil indbetalt et beløb til klinikfællesskabet. Der var dog ikke enighed mellem parterne om omfanget, der dog langt fra kvalificerede til at være omfattet af revisorlovens § 22.

Revisornævnet frifandt revisor under henvisning til sagens konkrete forhold. Herunder indgik det:

 

”at indklagede vedrørende regnskabsårene fra og med 2012 til og med 2016 for D I/S har udført bogføring for D I/S, har ydet assistance ved opstilling af regnskabet for D I/S, har modtaget samtlige oplysninger med eventuelle medfølgende bilag fra interessentskabets ene interessent, samt at denne interessent har oplyst, at han gennem årene "på behændig vis" i D I/S´ årsregnskaber har medtaget udgiftsposter, som alene angik ham selv privat”.

 

Henset til, at klager som den anden interessent havde underskrevet samtlige årsregnskaber, hvori fællesudgifterne var specificeret, og til beløbenes størrelse i de respektive regnskabsår, havde klager ikke godtgjort, at indklagede ikke havde udvist professionel kompetence og fornøden omhu. Denne afgørelse påvirkedes heller ikke konkret af, at levering havde fundet sted på en privatadresse, eller af, at der var anført en privatadresse.

Sag nr. 44-2017