Gentagelsesbøder bliver mærkbart større ved uafhængighedsforseelser

Faglig nyhedUafhængighedsovertrædelser sanktioneres hårdt i Revisornævnet: Udgangspunktet er en bøde på 100.000 kr. Og i gentagelsestilfælde hæves normalbøden til 150.000 kr. Overtrædelserne forekommer i forskellige afskygninger. F.eks. som her, når et ledelsesmedlem i revisionsvirksomheden også sidder i ledelsen i selskaber, der revideres gennem revisionsvirksomheden.

Om revisorRevision

Sag nr. 20-2017 blev indbragt af Erhvervsstyrelsen den 3. maj 2017. Kendelsen i form af en gentagelsesbøde på 150.000 kr. for overtrædelse af uafhængighedsreguleringen blev afsagt den 25. januar 2018.

Revisor i en enkeltmandsvirksomhed havde afgivet revisionspåtegninger på et holdingselskabs og dets datterselskabs regnskaber for 1. juli 2012 - 30. juni 2013 den 28. januar 2014.

Meddirektøren i revisionsfirmaet havde været direktør i holdingselskabet frem til den 25. januar 2013 samt direktør i datterselskabet i perioden 15. januar - 25. januar 2013. Som bekendt kræves der uafhængighed i såvel opgave- som erklæringsperiode, hvilket nu udtrykkeligt fremgår af revisorlovens § 24, stk. 1; men det var også implicit gældende tidligere.

Derfor var begge dele klare overtrædelser af uafhængighedsreguleringen.

Bøden udmåltes til 150.000 kr., hvilket er typisk ved gentagelsesbøder om uafhængighed, når der hverken foreligger konkrete skærpende eller lempende momenter.

I sagen var det således uden betydning, at holdingselskabet angiveligt havde været uden aktivitet og datterselskabet uden nogen omsætning i regnskabsåret, samt at direktøren var fratrådt som direktør i holding- og datterselskab samtidig med, at revisor tiltrådte opgaven: Vedkommende havde jo været direktør i en del af erklæringsperioden. Der var tale om en ”grov tilsidesættelse af helt grundlæggende krav til revisor”.

Ved gentagelser fulgte Revisornævnet således som normalt princippet i straffelovens § 81, hvorefter det i almindelighed bl.a. er en skærpende omstændighed, ”at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen”.

 

Sag nr. 20-2017